SIG DIN MENING!


Arkiv for november 2007

Anerkend dansk tegnsprog

fredag, 23. november 2007

Nu er novembernummeret af Døvebladet ude hos læserne. Det er, synes jeg, et rigtig spændende nummer denne gang. Her lidt om hvad novembernummeret indeholder:

forside-november-20071.jpg

Døvebladet sætter fokus på anerkendelse af dansk tegnsprog. Anerkend vores tegnsprog – anerkend os. Det var parolen på den største demonstration døve har udført i 20 år. Den 29. september 2007 gik 250 døve på gaderne i København og Århus for at få politikerne og befolkningen til at se på gruppen af døve danskere. At få dansk tegnsprog anerkendt betyder utrolig meget for døve, fortæller næstformand for DDL, Dennis Sørensen. Han fortæller om DDLs politiske arbejde. Ud over det spændende tema byder Døvebladet på flere reportager, blandt andet fra Jamaica og DDLs festival for Carl Becker.

Som noget nyt vil vi fremover satse på at lave debatindlæg til forskellige, udvalgte artikler. Vi begynder for alvor i forbindelse med næste nummer – decembernummeret. Her i mellemtiden er I velkomne til at diskutere alt og intet omkring novembernummeret lige her.

Hvor er døve børn forsvundet hen?

fredag, 16. november 2007

Nina er mor til 3 1/2 årige Josephine. Josephine er døv og CI-opereret. Desværre har det vist sig at hun ikke får den nødvendige gavn af CI-høreapparaterne. I dag går hun ikke med dem.

Vi har fuldt ud accepteret, at Josefine er døv og at vi skal lære tegnsprog. Det er spændende at lære og en stor gevinst, at vi nu kan snakke med vores datter.

Vores store problem er Josefines sociale liv. Alle børn får CI, så hvem skal vores datter vokse op sammen med.

Dette skriver Nina i bloggens kommentarfunktion. Her efterlyser hun jævnaldrende ligesindede, som Josephine kan lege med. Men disse børn er næsten ikke til at opspore. Insitutionerne for døve børn i Danmark er ved at smuldre helt væk. Det nye mål for døve børn et liv hvor døvheden ikke skal ses eller mærkes - og midlet er CI apparaterne.

BUPL har skrevet en artikel, der kort opridser de problemer, der er dukket op i kølvandet på den massive enkeltintegrering som de helt små døve børn (med CI) skal styres hen mod.

Læs artiklen her.

Døvebladet flere gange har haft fokus på emnet – men jeg ved også at mange almindelige døve er ved at være stået helt af. Mange almindelige (hørende) forældre er også ved at være stået af. Holdningen er: Gider vi blive ved med at diskutere CI i den skingre tone uden at komme nogen vegne?

Men det er ikke desto mindre hvad der er meget aktuelt og vigtigt for hele døveverdenen og de kommende generationer af døve (med CI). Der er børn, der klarer sig fint, og det er jo fint for dem og deres familier. Men det er langtfra alle døve vi taler om her.

Så jeg vil meget gerne efterlyse flere casehistorier, hvis der er andre, der har noget at have sagt i denne diskussion.

Forældre til døve børn

onsdag, 7. november 2007

Døvebladet har en meget bred målgruppe. Det kan være svært at appellere til alle. Primært er målgruppen døve selv. Døvebladet er DDLs medlemsblad, men Døvebladet skal også sætte fokus på det nære. At være døv. Man skal føle sig beriget, styrket og måske inspireret, når man har læst Døvebladet. Man skal føle, at det ikke er et handicap, men en force at være anderledes. Og at man alligevel er lige præcis ligesom alle andre. Jeg sætter stor vægt på at man skal kunne identificere sig med vores kilder. Men hvem identificerer sig med hvem? Jeg er meget lun på også at appellere til en bestemt gruppe.

Forældrene til døve børn. Det er meget svært at vurdere, hvor mange forældre, der reelt læser med. Hvor mange forældre får Døvebladet? Mine hørende forældre får stadig Døvebladet og de læser det med interesse. Fra sidelinjen, for nu er jeg jo voksen. Men hvordan med forældrene til de helt unge døve? Jeg tror bestemt på, at de fleste forældre til døve børn egentlig “hungrer” efter oplysninger.

Netop den gruppe forældre vil jeg meget gerne have fat i, for vi kan byde på utrolig mange oplysninger og spændende casehistorier. I oktober-nummeret var der et portræt af Katja fra Aalborg, der er mor til 5-årige Adam. I næste nummer har vi et interview med Lars fra Esbjerg, far til Hanne på 14. De forholder sig til hvordan deres barn skal have det – blandt ligesindede og blandt hørende.

Netop disse forældre har valgt både at følge med fra sidelinjen og at deltage aktivt på hver deres måde. I denne blogs levetid er der kommet et par forældre-kommentarer ind. Deraf kan jeg tilnærmelsesvis konkludere, at der i hvert fald er et par stykker, der følger med. Måske der endda er nogen, der har lyst til at byde ind på, hvordan man kan gøre Døvebladet mere tilgængeligt for alle? Måske der er behov for en ny måde, hvor det bliver lettere at få Døvebladet.

Får vi snart tegnsprog anerkendt?

mandag, 5. november 2007

Døve i Danmark er ikke de eneste, der vil have dansk tegnsprog anerkendt som et sprog på lige fod som det talte sprog. Nordmændene var i weekenden i aktion i Oslo, hvor i alt 1650 mødte op.

frontdeafdemo.jpg

Billede: www.deafnet.no

Vi mener det norske lovverk mangler noe så lenge det talte og det tegnede ord ikke har samme verdi, skriver det norske Døveforbund. Man kan læse mere om demonstrationen her på deres hjemmeside.

Mon ikke snart det går op for vores politikere her i Danmark, at det ikke blot er os 5.000 døve danskere der har dette ønske om at få tegnsprog anerkendt, men døve fra hele Norden, faktisk Europa – og resten af verden.

Vores projekt-konsulent her på DDL, Linda Kristiansen, er kommet med disse bud på hvad en officiel anerkendelse kan blandt andet gøre:

- Flere offentlige hjemmesider er tegnsprogstolket
- Der skal forskes i dansk tegnsprog
- Man skal kunne bestille tolk f.eks. ned til 2 dage før et arrangement
- Man skal være 99% sikker på at kunne få tolk
- Det skal være muligt at kunne vælge tegnsprog som sit 1. sprog og dermed være sikret kvalificeret undervisning på tegnsprog i folkeskolen
- Nationale skoletest skal være tegnsprogstolket
- Der skal være mulighed for at kunne lære tegnsprog til et symbolsk beløb – også selvom man ikke har direkte kontakt til en tegnsprogsbruger
- Der skal være flere kulturarangementer der er tilgængelige for tegnsprogsbrugere
- Nyheder på Tegnsprog skal bevares
- Vi skal have flere programmer tolket via den digitale kanal
- Vi skal have en løbende fortsat udviklling af Ordbogen over dansk tegnsprog

Novembernummeret af Døvebladet har tema om anerkendelse af dansk tegnsprog. I kan læse mere om november-nummeret her på DDLs hjemmeside.

forside-november-2007.jpg
 

Bruger døve digi-tolkning?

torsdag, 1. november 2007

Hørehæmmede kan ikke følge med i valgkampen. Denne overskrift ser man her og der, når man følger med i medierne.

Folketingskandidat Jan Køpke Christensen (K) kritiserer, at hørehæmmede ikke kan følge med i partilederrunder på tv. Det handler om at leve op til public service-kontrakten, og derfor vil han nu få sagen på forbruger- og familieminister Carina Christensens (K) bord. Han vil opfordre hende kraftigt til at få tv til at leve op til deres ansvar med hensyn til tolkning af direkte og vigtige politiske programmer.
Kilde: DR Syd Nyheder 29-10-2007 klokken 12.30, sidst i programmet, 30”/5′.

Personligt så jeg partilederrunden med SF i går. Jeg er en af (de mange) døve der endnu ikke har investeret den der modtager af digital TV. I stedet prøvede jeg med TTV side 399. Tekstningen gik fint, omend i sneglefart og i en noget amputeret form, i de første  7 minutter. Så gik alting i stå. Samme sætning hang i luften, mens de diskuterede videre på skærmen. Jeg blev så frustreret, så for at undgå et hysterisk anfald, kastede jeg mig over et magasin i stedet.

Det ER for dårligt med de undertekster. Fuldstændig uacceptabelt. 500.000 danskere med høretab bliver spist af med sådan noget. Høreforeningen er på banen – læs mere på deres hjemmeside. Tænk det skal være sådan i dagens Danmark.

Her er jeg så glad for at være døv. En af DDLs store mærkesager – at få tegnsprogstolkning på TV programmer – er slået igennem efter at vi fik mulighed for at få tegnsprogstolkning på digital TV. Det er helt fantastisk, for det betyder så, at vi kan følge 100% med i valgudsendelserne uden svipsere. Og så endda på tegnsprog. Læs mere om digital tolkning her på deres egen hjemmeside.

1170925843.jpg

Jeg må personligt krybe til korset og indrømme det: Jeg har ikke nogen digital modtager. Eller hvad det nu hedder. Ja, jeg har ikke engang styr på hvad jeg skal kalde den der boks. Det betyder så, at jeg kan ikke se de tolkede valgudsendelser. Hvorfor jeg ikke har investeret i den? Simpelthen fordi jeg synes det er for indviklet; hvad nu, hvis jeg ikke kan få boksen til at virke?

Er det ikke et alvorligt problem, at almindelige (døve) mennesker ikke kan finde ud af at anskaffe sig sådan en?

Claus Jul har på den nye Deafhome et indlæg om, om døve får noget ud af valgkampen. Her kan jeg se, at der er en i kommentartråden, der tror, man skal være medlem af DDL for at få sådan en boks. Myterne florerer i bedste stil, og folk er så forvirrede, at de fortsat affinder sig med ikke at have digital tv.

Men nu er det aktuelt som aldrig før, så omstændighederne tvinger mig personligt til at gå ud i en forretning og købe det. Måske koster det mange penge, måske ikke. Men det kan ikke gøres op i penge. For det er da helt fantastisk at kunne få fuld tilgængelighed. Måske jeg  endda får lyst til at se flere TV-nyheder og debatprogrammer. 

Jeg har talt med flere døve, der faktisk heller ikke har boksen. Min fornemmelse siger mig, at der er rimelig mange, der faktisk ikke kan følge med i digital-tolkningen, selv om de hellere end gerne ville.

Har I selv sådan en boks? Hvis ikke, hvorfor har I det ikke?



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).