SIG DIN MENING!


Arkiv for marts 2008

Er historien i hus?

torsdag, 27. marts 2008

Lige nu arbejdes der på maj-nummeret her på redaktionen. Og det er med nerverne udenpå tøjet. Sådan er det tit, når man arbejder med journalistik. Der er alle de løse ender, der skal på plads, og der er altid lige nogle aftaler, som virker uklare, selv om jeg af alle kræfter prøver på at få fastsat noget.

Temaet for Døvebladets maj-nummer bliver arbejdsmarkeds-relateret. Jeg synes den mest spændende vinkel er omkring hvordan man som døv kommer ind på arbejdsmarkedet. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at halvdelen af døve i Danmark står uden arbejde. Men hvorfor er det så svært at få arbejde? Prøver døve ikke nok – eller er forhindringerne for store?

Flere af artiklerne til maj-nummeret er på plads. Alle faktisk, vil jeg sige, lige med undtagen af forsidehistorien. Og det er derfor, jeg sådan går og tripper. Jeg er ikke sikker på, at min kilde overhovedet er klar over, hvor vigtigt det er for mig at vi har en klar aftale. Får kun vage svar – men jeg satser stort. Vi har en aftale.

Nogle gange kan det godt være lidt træls, sagt på godt jysk, at det virker, som jeg er et irritationsmoment for kilderne. At jeg hele tiden skriver, mailer, ringer og rykker.

Nogle gange er det faktisk sådan, at jeg tilmed får skældud for at ikke give kilder og samarbejdspartnere tid nok. Men sådan er vilkårene, når man arbejder med deadlines hele tiden. Det kan ske, at en kilde springer fra i sidste øjeblik, eller noget andet gør, at jeg må sadle helt om, hvad planer angår.

Så selv om jeg har en konstant uro i maven, så er jeg allerede ved at for en sikkerheds skyld opstille en plan B… og en plan C. For man ved jo aldrig. Jeg er spændt. I morgen efter fyraften ved jeg forhåbentlig med sikkerhed, om min tophistorie holder.

Jeg krydser fingre.

Statistik på bloggen

onsdag, 26. marts 2008

Det her er noget som jeg personligt synes er sjovt. At gå ind på statistik-siden for Døvebladets blog og tjekke, hvordan det ser ud med besøgstal og andet godt. Kommer der folk og læser med? Hvor mange besøg er der, hvem kommer, hvad bruger folk som søgeord? Har lige udfærdiget en informerende skrivelse til kollegerne her på DDL, som jeg også lige ville dele med jer læsere af bloggen:

Statistik på Døvebladets blog

Der kommer stadig flere og flere hits på bloggen!

I marts har der indtil videre været 1357 hits i alt.
I gennemsnit er der 181 besøg på bloggen hver dag.

(i august 2007 var der 107 besøg)

Flest kommer direkte ind på bloggen.
Dernæst kommer de fra www.deaf.dk.
Så kommer de ind via. Google søgning.
Andre kommer ind via. Deafhome, Blogbot…

De søgeord folk brugte – og så røg ind på bloggen:

Castberggaard
Døvesamfundet
Jobcenter for døve
Snakke sammen døve kun sjovt
Tema næste nummer

Josefine alene i verden

tirsdag, 25. marts 2008

Næste nummer af Døvebladet vil komme i løbet af næste uge og I kan få en lille smug-kikker her på bloggen og på deaf.dk:

forside_april.gif

Tema: Josefine alene i verden

Det er forår og fuglene synger – men ikke for alle. 4-årige Josefine er en af de få døve børn der ikke kan bruge CI til noget. April måneds tema-nummer fortæller hendes historie og sætter fokus på den gruppe der ikke kan bruge CI – i en tid hvor alle døve børn får CI. Derudover er der en artikel om den stadig voksende gruppe af voksne døve der vælger at få CI. Så kan du også nyde en fotoreportage fra den populære mixvolley-stævne Castberggaard Open. Endelig er der som altid en masse korte nyheder og debatstof så du kan holde dig opdateret på hvad der sker i døveverdenen.

Interview med Tomato Lichy og Paula Garfield

onsdag, 12. marts 2008

GenETIK: Kan man vælge mennesker fra?

onsdag, 12. marts 2008

I England er der for tiden en debat i døveverdenen omkring genetik og etik.Det engelske parlament er i gang med at behandle et lovforslag, der går ud på, at fostre, der bærer et døvt gen, per automatik skal frasorteres. Det betyder også, at det vil være umuligt at vælge et barn med døve gener. Følg med lovforslagets udvikling her.Der har været protester fra døve. I den engelske blog Grumpy Old Deafies følger de sagen tæt. De beskriver lovforslaget som en form for eugenetik (racehygiejne) tilsvarende den, der blev udøvet mod døve og andre handicapgrupper i Nazi-Tyskland, for at undgå, at der blev sat flere døve i verden.Debatten i medierne startede med, at det døve forældrepar Tomato Linchy og hans kone Paula Garfield, der i forvejen har 3-årige døve Molly, offentligt var stået frem og sagt, at de gerne vil vælge det døve gen til deres endnu ubefrugtede baby nummer to. Paula er nemlig over 40, og må derfor muligvis befrugtes kunstigt.Tomato Lichy har denne kommentar:

»Det er en af søjlerne i det moderne samfund og lovgivning, at døve og hørende mennesker har lige rettigheder. Hvis hørende mennesker har ret til at vælge et døvt foster fra, så bør vi som døve også have ret til at vælge et foster, der vil kunne høre, fra«

Medierne har skrevet om det. Politiken her og the Guardian (det oprindelige) her.Parrets offentlige udmelding har vagt forargelse i England. Hvorfor bevidst vælge et handicappet barn til – med alle de genvordigheder, der vil følge? Er det ikke synd for barnet? Vil det ikke koste samfundet mange unødige penge? På TV2 har man en afstemning, der spørger, hvorvidt døve forældre via. teknologien må vælge at få døve børn. Indtil videre har over 2100 stemt, og 90% mener, at det bør man ikke kunne.Hvis jeg ikke kendte til døveverdenen eller handicapområdet, så ville jeg muligvis mene, at det kunne virke uetisk at tilvælge et handicap til ens barn, fordi det er det, man selv har. For det er ikke nemt at være anderledes, og der er meget, man som døv skal slås med. Ingen tvivl om det. Det er også det, Jackie Ballard fra det Kongelige Døveinstitut i England siger, her citeret fra Politiken:

»Døvhed er et handikap, og vi har brugt meget tid på at forbedre livet for dem, der lever med det handikap. Men det er altså ikke nedladende over for døve mennesker at sige, at når der er et valg, så er det bedre at bringe et barn til verden, der får færrest mulig problemer«, siger hun til BBC.

Men der er et men. Det er det etiske i sagen – det principelle. Og faktisk vil de fleste døve finde det ekstremt nedladende overfor dem, at regeringen ønsker, at de aldrig burde have eksisteret. Jeg citerer fra Politiken her:

»Jeg finder det chokerende, hadefuldt og rent ud sagt umenneskeligt«, siger Mollys far, Tomato Lichy.Tegnsprogsekspert Steve Emery fra Heriot-Watt-universitetet i Edinburgh støtter op om forældrene:»Det, at fostre med døvegen bliver kasseret, sender et direkte signal om, at regeringen mener, at døve mennesker aldrig burde være blevet født«.

Så for mig som døv at se, er det her mere en principel diskussion. Kan det virkelig være sandt, at vi, ved hjælp af moderne genteknologi, kan tillade os at lege Gud og kassere alt det, som stritter ud, alt det, der ikke er lig med normalen? Også, selv om vi taler om et fuldstændig sundt og raskt menneske, der ikke på nogen måde lider?Det samme har vi set med Down’s syndrom. I dag får alle gravide fosterdiagnostik, hvor forældrene til børn med Down’s syndrom får tilbudt, at de kan fravælge fosteret. De fleste tager imod tilbuddet. Det betyder, at Down’s syndrom er på vej væk. Noget, der har vakt meget stærke følelser hos de forældre, der allerede har børn med syndromet. De siger, at deres børn har givet livet ekstra dimensioner, og at disse børn har det godt. Er det så etisk korrekt at fravælge dem? Muligheden for valg giver også muligheden for fravalg, og det er det, der skaber disse dilemmaer.Tilbage til de engelske forældre. Jeg har selv mødt Tomato ved et par lejligheder, blandt andet på Verdensungdomslejr i Montreal, og han er i den internationale døveverden kendt som døv aktivist – han stiller spørgsmålstegn ved samfundets måde at anskue døve på. Han er meget stærk, modig og provokerende. Og faktisk er han vokset op i en almindelig skole, tegnsprog har han mødt ret sent i livet. Så han har bestemt sine meninger om dette og hint.I virkeligheden er jeg ikke længere så sikker på, at det overhovedet er attraktivt for døve forældre at ønske sig døve børn, nu, hvor hele samfundets holdning er, at de allerede fødte døve ved hjælp af moderne teknologi (CI) skal gøres så hørende som muligt. Næste skridt – er det så, at eliminere døvhed, allerede inden den dukker frem?Så det, jeg tror, Tomato vil med sin udmelding, er at stille spørgsmålstegn ved, om det nu er i orden, at det engelske parlament begynder at diskutere, hvordan man kan fravælge mennesker, der endnu ikke er født, fordi de ikke passer ind i det gængse billede af det ideelle menneske. Jeg tror, han ønsker at skabe debat om det. At rykke ved nogle opfattelser.Og debatten er kommet – men jeg kunne godt frygte, at det endnu en gang ville blive vendt sådan, at det ville komme til at se ud som om, at døve er egoistiske og uden kontakt til realiteterne.Men pointen er – hvorfor prøve at lave om på biologien, bare fordi man har muligheden – hvad med at anerkende mangfoldigheden? Anerkende, at mennesker fødes forskellige. Apologetik.dk, der har linket til Politikens artikel - har også diskuteret det at ville lave om på naturen, man har taget delvis udgangspunkt i sagen fra England. Perspektivet er kristent, og jeg er ikke imod homoseksualitet, men de nævner nogle andre pointer, som jeg kan tilslutte mig.Hvad mener du?Ekstra: Tjek Det Centrale Handicapråds refleksionspapir omkring handicap, etik og fosterdiagnostik.

Ledende stillinger i døveverdenen

tirsdag, 11. marts 2008

Jeg går stadig og tænker meget over hvordan det næste tema om døve og arbejdsmarkedet skal gribes an. Der er en million spændende vinkler og historier, der ikke er blevet skrevet om før og så videre. I dag havde jeg en lille snak med Asger Bergmann, landsformand, om det med døve på arbejdspladser.

Her talte vi om nogle ting, som satte lidt gang i tankerne for mit vedkommende. Vi talte om de kulturkonflikter man ser på arbejdspladser, hvor der er døve og hørende ansatte. Hvorfor der er så få døve topledere. Og det synes at være lidt af et tabuemne i døveverdenen!

Vi har begge igen og igen set, at det tit er sådan, at de døve medarbejdere føler, de støder panden mod en lodret mur. At de ikke bliver hørt. At deres argumenter og forslag fejes af. Det er specielt slemt på bestemte arbejdspladser. Men ingen af de døve medarbejdere står offentligt frem med det, fordi de er bange for at miste deres jobs.

I forbindelse med kultur/kommunikationskonflikterne talte Asger og jeg om, at det måske kunne hænge sammen med, at der er forskel på døves og hørendes kultur. Hvordan man formulerer sig og hvordan man argumenterer.

Mange døve medarbejdere er måske ikke nok bevidste omkring, at deres budskaber skal kunne opfattes på den rigtige måde af kollegerne. Og måske er der her et eller andet, der opfattes forkert. Og således kommer budskaberne ikke gennem. Så man bliver simpelthen nødt til at være bevidst omkring hvad man vil kommunikere ud og hvor man vil hen med det. Til at tænke på, at der måske er forskel på tegnsprog og dansk. Og hvordan man lægger op til en diskussion, hvad man gerne vil have svar på, og hvilke problemer man gerne vil have løst – på en konstruktiv måde.

En anden interessant ting vi talte om, var ledelse og døveverdenen. Der er vitterligt ikke mange døve ledere i døveverdenen. Man råber efter flere ledere i døveverdenen, men det viser sig ofte, at døve enten ikke besidder de rigtige kompetencer, eller også har de ikke lyst til at være ledere.

Mange døve mener, at det ville løse en hel del på kommunikationsområdet, hvis lederen bare var døv. Det er helt sikkert meget sandsynligt, idet en god leder kan sætte standarden for den gode tone.

Men stadigvæk, hvis der ikke er ret mange døve, der har lyst til at være ledere, så hjælper det ikke ret meget at klage over, at døve ikke bestemmer.

Og her er det jo også vigtigt at huske, at for at være leder, for at have en nøglestilling eller så bare for at få et bestemt arbejde, så skal man som regel have den rette uddannelse og de rette kvalifikationer. Her er der også mangel på døve med de rigtige faglige kvalifikationer.

Jeg talte også ganske kort på msn med en veninde, der læste et fag på sociologi, noget med kvinder og køn, jeg kan ikke helt huske det – men hun sagde noget ganske interessant; at det var sværere for kvinder at blive ledere, fordi hele ledelsesstrukturen var tilpasset mændene.

Mon ikke tanken kunne overføres til døveverdenen?

Der er mange ting, der kunne tages op. Helt sikkert. Og hvis der er nogen, der har noget at tilføje diskussionen, så er den hermed åben.

Døve i jobjunglen

torsdag, 6. marts 2008

Vi har lige haft redaktionsmøde i dag. Her brugte vi en del tid på at tale om hvordan maj nummeret af Døvebladet skulle se ud. Vi er enige om at temaet skal handle om arbejdsmarkedet. Nu har vi i februar haft et tema om uddannelse, hvor vi har sat fokus på hvordan det er for døve studerende at tage en uddannelse. Jeg håber, det har givet et billede af, hvorfor der er så mange døve, der har svært ved at gennemføre. Det er simpelthen vilkårene, der er noget barske. Man kunne skrive om uddannelse igen og igen. Men vi har valgt at tage det næste skridt. Uddannelse er tæt forbundet med arbejdsmarkedet.

Hvis vi ser på arbejdsmarkedet, er der jo også et tal, der springer alle i øjnene. 52% af døve i Danmark står uden arbejde. Det er jo et meget voldsomt tal. Hvordan kan det være og hvad gemmer der sig bag tallet? Hvorfor er det kun halvdelen af døve, der har et arbejde. Især i disse tider, hvor man læser så meget om, at der er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Men døve står stadig udenfor jobfesten. Der er jo ikke noget galt med døve. Døve er arbejdskraft på lige fod som hørende også er, og der er heller ingen tvivl om, at arbejde giver identitet og livskvalitet. Men hvor er det så lige at kæden er sprunget af?

- Er det berøringsangst hos arbejdsgiverne?
- Er det en lav motivation hos døve?
- Er man for kræsen med jobs i forhold til hvad man kan?
- Er det skræmmende, at der står “døv” i en jobansøgning?

Vi har hørt meget om arbejdsmarkedet i forbindelse med for eksempel Castberggaard og i forbindelse med DDL’s arbejdsmarkedskampagne Tid til Tegnsprog. Men vi i redaktionen er egentlig ikke særlig interesserede i en “Se hvor leger de godt sammen, de døve og de hørende” historie. Vi vil gerne gå mere i dybden. Komme med bud på løsninger. Måske skrive noget, der kan motivere de læsere, der er jobsøgende. Vores vinkel skal være positiv og kunne bruges til noget. Det hjælper ikke at klage.

Der er så mange spørgsmål. Hvorfor er der nogle, der skriver 300 ansøgninger uden at få job, og hvorfor er der andre, der så simpelthen har valgt at give op på forhånd. Hvem har oplevet problemerne på egen krop og hvem er kommet over dem? Hvad siger arbejdsgiverne om døve jobsøgende? Hvordan kommer man i gang med jobansøgninger? Hvilke krav kan man tillade sig at stille til sin arbejdsplads og sit arbejdsmiljø. Har døve samme muligheder som hørende for at komme videre og få nye udfordringer, hvis man sidder fast på arbejdspladsen. Hvor meget skal man finde sig i?

Der er mange spørgsmål og lidt tid. Vi skal summe videre. Men I må meget gerne komme med jeres indspark i debatten.

Det nye DDL

onsdag, 5. marts 2008

Døvebladets marts-nummer skulle meget gerne være endt i postkasserne hos de fleste læsere i løbet af disse dage.

 Marts nummeret har temaet “Det nye DDL”.

Her snakker vi med landsformand Asger Bergmann om de visioner han og hans bestyrelse har for de næste 3 år.

I bededagsferien, den 18-21. april, er der nemlig landsmøde i Odense. Her bliver den nye bestyrelse valgt.

Har du nogle kommentarer til dette interview om DDL’s visioner?

marts08blog.gif

Vi møder også Maja og Lissi, som på hver måde arbejder for døvesagen. Maja er formand for Tegnsprogsforeningen af 1866 i København. Lissi er repræsentant for Dansk Handicap i Skanderborg kommune. Begge gør de det med hjertet.

Hvordan kan man personligt gøre en forskel – og kunne det være noget for dig?

Vi har også en spændende voxpop, der handler om, hvor DDL står om 10 år. I Døvebladet kan du læse fire forskellige personers bud.

Måske du selv har et bud?

Endelig har vi et interview med Center for Frivilligt Socialt Arbejde om det at tage en tørn som frivillig. Faktisk er danskernes lyst til at arbejde frivilligt blevet større i løbet af de seneste år. Men de skal kunne se en sag i det.

Øvrige kommentarer til temaet – eller er der andet, du gerne vil tale om i forbindelse med marts-nummeret? Det hele kan postes i kommentarfunktionen.

Næste nummer udkommer den 31 marts-1. april.



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).