SIG DIN MENING!


Arkiv for maj 2009

Debat om tolkning af sport

torsdag, 28. maj 2009

Da TV3 + forleden blændede op for den spændende Champignons League-finale mellem FC Barcelona og Manchester United så mange tusinde mennesker kampen. Kampen var spændende og på mål af Samuel Eto’o og Lionel Messi vandt FC Barcelona Champions League-finalen over Manchester United.

Mange døve følger også med i sådanne begivenheder, men uden mulighed for at høre, hvad der bliver sagt undervejs af kommentatoreren. Der er nemlig hver tekst eller tegn.

Hvad synes du? Er det et område, hvor vi bør kæmpe for mere ligestilling – eller er det ligegyldigt?

Mange hilsner
Birgitte

Hvem er du?

mandag, 25. maj 2009

I dag har vi haft personaledag på DDL, hvor vi skulle diskutere DDL’s værdier, og hvordan DDL bliver opfattet af andre rundt omkring.

I den forbindelse kom vi også ind på, hvordan hørende og døve ser på hinanden. Og ikke mindst på, hvordan døve ser på sig selv, og hvor vigtigt identiteten som døv er. Vi talte også om, om hvad det betyder, når døve siger, at de lever i en døveverden. Betyder det så, at hørende ikke er velkomne? Og lever hørende så i en høreverden?

Det bar os vidt omkring i spørgsmål omkring, hvad vi identificerer os med som mennesker – men også omkring temaet minoritetskultur.

Hvad er det første døve ville sige om sig selv? Hvordan opfatter døve sig selv? Hvad er man allermest? Døv? Menneske? Kvinde/mand? Forældre?

DDL vil gerne fortsætte debatten her og høre dig:
Hvad er du allermest? Deltag også i afstemningen på forsiden.

Mange hilsner
Birgitte, DDL

Nye boller på Nyborg-suppen

onsdag, 20. maj 2009

Der er sket meget i Nyborgsagen på tegnsprogsområdet:

Ny handlingsplan for skolens kommunikation.

1. Oprettelse af en dialoggruppe med 4 elevrepræsentanter, en ledelsesrepræsentant og en repræsentant for henholdsvis køkken, lærere og pædagoger.

2. Ledelsen skal på tegnsprogskursus for at fungere som det gode eksempel.

3. Eleverne er også kommet i gang med at tilbyde tegnsprogsundervisning til personalet, som med glæde takker ja.

Undervisningen skal supplere de tegnsprogskurser, de allerede følger på Tegnsprogsskole Vest, så de også vænner sig til de unges egen måde at bruge tegnsproget på. Samtidigt med dette, så skal lærere og pædagoger også undervises i Døves Kultur.

Hvad synes du om udviklingen på skolen nu?

Vil det hjælpe på miljøet der – så alle døve føler sig mødt som hele mennesker i fremtiden?

Mange hilsner
DDL

Det nye deaf.dk – Popsmart eller brugbart?

mandag, 18. maj 2009

Så er hjemmesiden færdig!

Døves kultur og sprog
Vi har særligt fokuseret på at, at du som døv kan finde information omkring rettigheder i hverdagen, men også på, at døves særlige historie, kultur og sprog bliver fortalt videre til omverdenen. Derfor har vi også kun brugt døve i vores topbilleder. Måske kender du de fleste??

På langt sigt skal der selvfølgelig være masser af tegnsprogsvideoer. Her i starten har vi prioriteret af få filmet Asger, så han byder velkommen på alle forsiderne. Og jo.

Sig din mening. Hvad synes du om hjemmesiden? Deltag også i afstemningen på forsiden.

Mange hilsner
DDL

DDL sekretariatsaktiviteter

tirsdag, 12. maj 2009

1241984010_resized.jpg

Danske Døves Landsforbund beskæftiger sig med døvepolitik. Vi arbejder for tegnsprog, tilgængelighed og et rummeligt samfund. Men der er også andre ting, der påvirker vores daglige gang på sekretariatet.

Her på sekretariatet er vi blevet rigtig sunde og bevidste om vores livsstil. DDL’s personale har været til sundhedstjek, hørt oplæg om hvordan man lever sit liv sundt – og så er vi tilmeldt alle mulige motions-events. Frivilligt, naturligvis.

Denne måned “cykler vi til arbejde” – og så deltager vi i ny og næ i motionsløb. Sidste uge var en flok fra sekretariatet med til Adecco’s Cityløb i hjertet af København, ikke så langt fra kontoret. Og derefter var der grill og fællesspisning på terassen.

Næste omgang bliver DHL stafetten i Fælledparken efter sommerferien.

Så er Døvebladets majnummer snart ude

mandag, 11. maj 2009

04-180×255.gif

Så er det ved at være ude hos jer læsere. Maj nummeret. Hvis I ikke kan vente, kan I lige få en smagsprøve på, hvad Døvebladet handler om næste gang. I denne uge får vi juni nummeret tilbage fra vores grafikere – og som tidligere sagt, er temaet tolkning. Vi går nærmere ind på hvad det er, tolkeudredningen har vist. Og så har vi derudover også en række spændende artikler. Mere herom i et senere blogindlæg.

Døvebladets majnummer

Tema: Nyborgsagen

Nyborgskolen er Danmarks eneste efterskole for unge døve. I marts opstod der en ophedet debat blandt forældre, elever og tidligere pædagoger, oven på en politianholdelse og en række hjemsendelser af elever.

En nærmere undersøgelse viser, at Nyborgskolen er præget af uro, og at der er en stram pædagogisk linje med mange regler og kollektive straffe. Mange af de pædagoger, der er ansat på kollegiet kan ikke tegnsprog nok til at håndtere urolighederne.

Døvebladet har i dette temanummer set nærmere på hvordan elever, personale, forældre og ledelse på Nyborgskolen kommunikerer med hinanden.

Læs også:

Ud over temaet om Nyborgsagen kan du blandt andet også læse om:

Tegnsprogsforening eller døveforening?
Vi skaber bedre livskvalitet hos ældre
Døve findes ikke i Cambodja
Så er den her: Tolkeudredningen
Jeg – en cyborg

Majnummeret fås fra den 11. maj



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).