SIG DIN MENING!


Arkiv for juli 2009

Fantastisk tilgængelighed

mandag, 27. juli 2009

World Outgames er et godt og flot eksempel på tilgængelig og græsrodsaktivitet. Og DDL er begejstede for synligheden af tegnsproget og for det flotte arbejde.Mette Bertelsen var med til åbningsceremonien og beskriver aftenen sådan på sin blog mebbe.dk:Vi danskere var de første i verden, der helt legalt viede homoseksuelle. Axel og Eigil Axgil og det var også i Danmark, at verdens første homo-ægteskab mellem døve blev indgået; mellem Rick og Peter. Til åbningsceremonien kom Anisette på scenen for at synge, men i virkeligheden var det, der stjal hele billedet for mig, tegnsprogstolken, der tolkede hende synge nede i et hjørne af storskærmen. For der var nemlig tegnsprogstolk på hele vejen gennem. Han tolkede helt fantastisk levende og smukt. Han hedder Tom, er fra Holland og er døv – og så professionel musiktolk, har jeg ladet høre. Fantastisk, spektakulært show.”Har du været med til at opleve nogle af de tolkede arrangementer – og hvad synes du om det?

 

At være døv og homoseksuel

tirsdag, 21. juli 2009

Her på DDL kan vi godt mærke, at Tegnbuen holder 25 års jubilæum og at World Outgames står for døren. Flere ansatte har nemlig folk fra hele verden boende, som skal deltage i begivenhederne: døve, som skal være med i Tegnbuens jubilæum og i World Outgames, tolke og professionelle, der skal arbejde der.

På Tegnbuens hjemmeside står der, at “I den sidste tid, hvor variationer af seksuelle præferencer er blevet mere accepteret, er flere sprunget ud.”

Er det blevet nemmere at være døv og homoseksuel, siden Tegnbuen startede i 1984?

Mange hilsner

Birgitte

DR ønsker at lukke Nyheder på Tegnsprog

mandag, 13. juli 2009

DDL er ikke glade for udmeldingerne fra DR. Hvis Nyheder på Tegnsprog lukkes, betyder det nemlig, at tegnsprogstolken skal følge med de hurtigt-snakkende værter på tv, og at det derfor kan det blive meget svært at følge med for ældre døve. 

DDL mener, at hvis programmet udgår, så vil en gruppe døve stå helt uden daglige nyheder og dermed miste muligheden for at følge med i de demokratiske processer i samfundet.

Hvad synes du? Hvor vigtigt er det at bevare Nyheder på Tegnsprog?

Mange hilsner
Birgitte

Ud og se med andre døve?

torsdag, 2. juli 2009

Nu er vi i juli måned og selvom det halve Danmark er gået i sommerferiemode, er der liv på sekretariatet. Nogle har allerede holdt sommerferie. Andre holder det senere.

Men hvad med dig? Skal du ud og rejse? Og rejser du med Hr. og Fru Danmark, eller rejser du sammen med andre døve? Benytter du dig af de tilbud om rejser tilrettelagt specielt for døve?

Selv plejer jeg at rejse med ‘Spies og co.’, men drømmer på mine rejser også om at møde lokale døve, så jeg kan få et indblik i lokalsamfundet som Hr. og Fru Danmark ellers ikke ville kunne få – de kan for den sags skyld få rejseguiden for sig selv ;) men ellers rejser jeg som alle andre gør.

Sommerhilsen Pernille (en af de få tilbageblevne og svedende medarbejdere på sekretariatet)



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).