SIG DIN MENING!

I Døvebladets novembernummer har Pernille skrevet en artikel baseret på et oplæg om Castberggård-syndromet.

I oplægget blev bl.a. sagt, at der – på grund af opvækstvilkår og samfundets indretning – er tendenser blandt døve til, at døve føler, de skal indrette livet på hørendes præmisser.

At døve gennem deres opvækst er blevet præget til at tænke, at døvhed er noget negativt..

Det betyder bl.a., at nogle døve føler, at de er underdanige i forhold til hørende.

Fx., at de ukritisk er enige med hørende, er tilbøjelig til at bede hørende om hjælp – eller fx vil vise, at de kan klare sig uden tolk.

DDL har diskuteret dette indgående på en personaledag. Hvad er din mening??

På Formidlingscentralen TDC Webtekst – læser modtageren din besked ordret op til den, du ringer til.

DDL vil gerne høre dig, hvordan dine erfaringer er med denne løsning:

Føler du dig forstået – eller er du ude for misforståelser?

Føler du dig tryg ved at kontakte læge, advokat, institutioner mv. på den måde?

Hvis du havde muligheden for videotelefoni i stedet – ville du så hellere ringe hjemmefra direkte til tolken og bruge tegnsprog til tolken og slipper for at skulle skrive?

Mange spørgsmål – men vi vil gerne høre din mening.

Kh,
Birgitte.

Så er Døvebladets novemberudgave ved at være ude i jeres postkasser. Som I sikkert allerede ved, handler Døvebladet denne gang om døvesporten…

Døvesporten siges at være en del af døves kultur – er du enig i den påstand? Er døvesporten en af de bærende elementer i døvekulturen pga. det fællesskab døve kan finde gennem sporten?

Og er du selv aktiv? Eller er du med som tilskuer ved f.eks. indendørs døvefodbold? – Hvad får du så ud af det?

Og hvis du er aktiv indenfor døvesporten, hvad får du ud af det, som du ikke ville få ud af at udøve sport sammen med hørende?

Hej med jer.

Ja, måske er det et fjollet spørgsmål, det der med, hvad der betyder noget for døve, når de skal stemme til kommunalvalget. Selvfølgelig betyder det politiske indhold jo rigtig meget.

På den anden side, så er det længe siden, at det har været muligt at stemme på en døv kandidat – og det er jo helt åbenlyst, at en døv vil huske, hvad der er vigtigt for døve i det det poltiske arbejde.

Men er det nok? Altså hvad nu, hvis man var fuldstændig uenig med den døve politiker – ville man så stadig stemme på ham, fordi han var døv?

Ja, det vil vi gerne høre jeres kommentarer til.

Mange mandagshilsner
Birgitte

DDL får af og til henvendelser fra forældre til døve børn, som er havnet i en konkret situation, hvor de har brug råd og vejledning omkring deres børns rettigheder.

Forældrene spørger eksempelvis om, hvad de har krav på af økonomisk støtte i forhold til tegnsprogskurser, eller de spørger om, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for juridisk rådgivning.

DDL lancerede tidligere på efteråret sin nye hotline, som er åben for alle forældre, der har brug for støtte og vejledning i forbindelse med deres døve børn.

Her på DDL er vi interesserede i at høre om dine erfaringer i forhold til rettigheder for døve børn – både de gode og dårlige.

Har du oplevet at komme i klemme i systemet? Hvor henvendte du dig for at få hjælp – og fik du den rette hjælp?

Mange hilsner

Birgitte.