I oplægget blev bl.a. sagt, at der – på grund af opvækstvilkår og samfundets indretning – er tendenser blandt døve til, at døve føler, de skal indrette livet på hørendes præmisser.
At døve gennem deres opvækst er blevet præget til at tænke, at døvhed er noget negativt..
Det betyder bl.a., at nogle døve føler, at de er underdanige i forhold til hørende.
Fx., at de ukritisk er enige med hørende, er tilbøjelig til at bede hørende om hjælp – eller fx vil vise, at de kan klare sig uden tolk.
DDL har diskuteret dette indgående på en personaledag. Hvad er din mening??
