Debat « SIG DIN MENING!

Arkiv for kategorien ‘Debat’

Et menneskeliv er mere end det at kunne tale godt

fredag, 9. maj 2008

I dag bliver stort set alle døvfødte børn jo som bekendt CI-opererede, og de fleste af dem skal helst ikke stifte bekendtskab med tegnsprog. Og de skal udelukkende omgås hørende. Det er i hvert fald hvad vi ved her på DDL.

Man overhører ofte døve voksnes advarsler mod, at disse børn kan ende som de store tabere, hvis de ikke indfrier forældrenes store drømme om at de skal blive normalthørende.

Det synes jeg personligt jo er synd, og ikke mindst, farligt, for det er jo de voksne døve, som alle er forskellige, der sidder inde med erfaringerne. Det er ikke for at male fanden på væggen, men fordi der er kommet mange smertelige menneskeskæbner ud af at ville gøre døve så normale som muligt. Og det er ikke alle, der har været døve som små – nogle har hørt ganske godt og dermed blevet vurdet som egnede til at blive enkeltintegrerede.

Hvis der er nogen af jer, der sidder inde med jeres personlige beretning, eller har noget på hjerte, så vil jeg meget gerne høre fra jer – til en evt. artikel i Døvebladet.

Jeg fik denne historie, på norsk, en historie om kvinde, der måtte meget gennem, før hun fandt roen blandt andre ligesindede:

Et menneskeliv er mere enn det å kunne tale godt

Det var en gang ei jente født i 1969, som vokste opp på en øy i Møre og Romsdal. Hun var født døv, men fikk ikke diagnosen og høreapparat før hun var 2 år. Hennes foreldre gikk til fagfolk for å finne ut hva de skulle gjøre, de ville så gjerne gjøre det beste for datteren. De dro helt til Oslo og besøkte en ekspert der. Beskjeden de fikk var: Jenta har mulighet for å lære seg å snakke godt, dere må ikke lære henne tegnspråk for da ødelegger hun talen.

Foreldrene fulgte da dette råd i god tro om at dette var det beste. Jenta fikk intensiv taleopplæring fra hun var 2 til 6, da begynte hun på skolen. Jentas foreldre var lærere, og de klarte å lage et godt nettverk for jenta på skolen i samarbeid med sine lærerkollegaer.

Jenta klarte etterhvert å snakke godt, selv om det var noen uttaler hun hadde problemer med. Menneskene omkring henne beundret hennes evne til å snakke og roste henne alltid for det. Hun gikk i vanlig folkeskole i kommunen som har 2000 innbyggere, hun var den eneste døve på øya.

Jenta fikk individuell undervisning i alle år i fagene norsk, matematikk og engelsk. Ellers deltok hun i klassens undervisning i alle fag såvidt det var muligt. Hun ble oppfattet som en stille og tilbakeholden jente, som ingen ville ha noe med å gjøre fordi hun var så kjedelig. Hun måtte jo også være dum for hun sa jo ingenting….

Denne jenta tenkte inni seg at noe manglet, men hun visste ikke hva. De andre unge ble interessert i kjæresteri, fester og livet ble mere sosialt. Men jenta fikk ikke delta i dette fordi hun var så uinteressann. Det gikk flere år, jentas mor mottok Døves Tidsskrift fordi hun var medlem i forening for foreldre til hørselshemmede barn. Gjennom Døves Tidsskrift forstod jenta at det fantes en annen verden utenfor hennes egen som hun følte hun ikke tilhørte. Gjennom bildene og tekstene i bladet forstod hun at dette var folk som henne selv, men de brukte tegnspråk…

Jenta begynte på videregående, sammen med andre hørende i Molde. Men flyttet til Oslo og begynte på Briskeby videregående (gymnasium for hørehæmmede som ikke bruger tegnsprog) i 1987. Hun valgte denne skolen fordi hun ikke kunne tegnspråk, men ville gjerne ha undervisning på hennes betingelser. Jenta var nysgjerrig på tegnspråket, og det lærte hun i fritiden.

Det som skjedde nå var en åpenbaring for jenta. For gjennom tegnspråket forstod hun at hun ikke var annerledes enn andre mennesker, at hun kunne formidle sine tanker og følelser med andre. Og også forstå andres tanker, følelser og meninger. Noe hun ALDRI hadde fått muligheten for før. Hun kunne fortsatt tale tydelig og flott, men nå hadde hun fått farger på sitt svarte hull i sjela – og det takket være tegnspråket.

Jenta søkte noen år senere inn på lærerhøgskolen i Bergen, og fullførte 4 års studier med tolk. Hun fikk venner både hørende og døve, som behersket tegnspråk. Gjennom tegnspråkskyndige hørende venner forstod jenta hvordan andre hørende mennesker tenkte, og ikke kun døve. Først da forstod hun at både hørende og døve er mennesker, og er i grunnen ikke forskjellige. I barndommen hadde hun tenkt at de hørende hadde hemmelige tanker og meninger som hun selv aldri fikk del i.

Idag – år 2001 – er jeg 31 år gammel og lykkelig for at jeg fikk lære tegnspråket. Hadde jeg ikke fått muligheten for å lære tegnspråk og døvesamfunnet å lære – så hadde jeg fortsatt bodd i Midsund og vært ensom og kanskje blitt en typisk bygdetulling.

Jeg vet at min tale er nyttig noen ganger, men jeg har det mye bedre med at jeg har farge på sjela mi og kan uttrykke min personlighet. Jeg vil gjerne tilføye at ved 10-årsjubileumet til avgangsklassen min – fikk mine gamle klassevenner en stor overraskelse. Ragna var ikke lengre den tause og tilbakeholdne jenta, men en kvinne med en sterk personlighet.

Jeg mener at min historie kan ligne mange CI-barn som får intensiv undervisning i å tale og høre, men på bekostning av hva? Glem ikke at det er personligheter i disse menneskene, som blir et stort hull hvis ikke sjela, tankene og meningene blir tatt vare på.

Et menneskeliv er mere enn det å kunne tale godt.

Takk.

Ragna Huse, 2001

Gemt i Debat | 2 kommentarer »

At leve i en osteklokke – ufrivilligt

tirsdag, 22. april 2008

Jeg faldt lige over et indlæg på Elisas blog, og hun er en af de mange døve, der er ramt af bevillingsstoppet i Det Sociale Tolkeprojekt. Og det er slet ikke sjovt. Derfor kan man godt blive lidt harm over, at samfundet kan have så svært ved at forstå, hvad noget så enkelt som adgang til tegnsprogstolk kan gøre for døve. Tjek hendes indlæg ud her.

Gemt i Debat | 7 kommentarer »

Tegnsprog giver succes!

onsdag, 16. april 2008

Nu er maj-nummeret af Døvebladet om arbejdsmarkedet næsten færdigt og klar til at blive sendt afsted til trykkeriet. Jeg er i fuld gang med juni temaet. Og jeg kan allerede nu afsløre, at jeg er helt vild med temaet. Som modsvar til den meget barske og deprimerende historie om Josefine i april, vil vi sætte fokus på: Tegnsprog giver succes!

Uden at ødelægge spændingen vil jeg fortælle om ideen bag temaet Portræt af en klasse – inspireret af en af de tidligere elever, der var træt af at stå model til en massiv nedgørelse af tegnsprog:

En klasse, der fik tegnsprog og dansk på lige fod gennem hele skoletiden. Man kan spørge sig selv: Var det et sandt held at klassen blev så god – eller er successen et resultat af velovervejede valg, dygtige, tegnsprogsengagerede lærere, stærke forældre og en god sammensætning af elever? Hvorfor er det gået den klasse så godt? Stort set alle eleverne i den klasse har et solidt fodfæste i døveverdenen og går på hørende uddannelses institutioner og har hørende kærester – dvs. fungerer fuldstændig almindeligt i den hørende verden og er fremragende rollemodeller.

Citater fra 28-årige Michael, der er døv, og som i dag næsten er færdig fra DTU/arkitektskolen:

- Vores lærere havde ikke et handicaphjælper-agtigt syn på os. De troede på os. Stillede krav til os fagligt. Vores succes har sandsynligvis været en god planlægning fra skolens side.

- Jeg er træt af at høre alle de historier om de forældre, der er så bange for døveverdenen. Vi skal vise de muligheder der er i døveverdenen. Der er så mange tilbud. Måske det var en ide at droppe den opgivende attitiude – at døve ikke kan noget.

I temaet vil vi præsentere en række voksne, levende beviser på, at døve sagtens kan være succeshistorier. Mon ikke der kunne skabes en spændende og frugtbar debat omkring hvordan opskriften på at blive en succes med at være døv kunne være – f.eks. gennem den fulde respekt for personen som døv og at tegnsprog åbner flere døre end det lukker – giver flere valgmuligheder.

Gemt i Døvebladet, Debat, Det sker | 5 kommentarer »

UPDATE – STOP FOR SOCIALTOLKEPROJEKT

tirsdag, 15. april 2008

Så har jeg lige hørt, at der har været en døv person, der ikke har fået tegnsprogstolk til et jobsamtale i dag. Sikke noget. Og det er i forvejen svært nok for døve at komme ind på arbejdsmarkedet!

Min kollega Linda Kristiansen, som er politisk konsulent, har blogget om samme emne på Radikale.net. Her er der langt mere debat end herinde – og hun har også postet en udtømmende liste omkring HVAD det egentlig er, man bruger socialtolkning til:

Sundhed:
• Læge, speciallæge og tandlæge
• Psykolog og psykiater
• Zoneterapi
• Kiropraktorbehandling
• Alternativ behandling

Sociale Aktiviteter:
• Private begivenheder: Familiefester, reception, jubilæer, bryllup m.m.
• Mødregruppe og legestue
• Forældremøder, bestyrelsesarbejde og andre aktiviteter i private børnepasningsordninger og skoler
• Møder i handicaporganisationer samt andre organisationer og foreninger
• Møder i vælgerforeninger og deltagelse i andre politiske arrangementer
• Møder i grundejer- og beboerforeninger
• Fritidsaktiviteter

Undervisning:
• Køreskoleundervisning (bil og motorcykel)
• Folkeuniversitet
• Aftenskole

Arbejdsmarked:
• Møder med fagforeninger og A-kasser
• Frivilligt arbejde

Kultur:
• Teater- og biografforestillinger
• Rundvisning på museum, byvandringer m.m.

Kirke:
• Gudstjeneste, barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse m.m.
• Andre kirkelige arrangementer
• Menighedsrådsarbejde

Ret:
• Advokathjælp
• Civile retssager
• Skilsmissesager
• Fogedret

Andre:
• Rådgivning hos bank, pensionskasse, forsikringsselskab, revisor m.m.
• Større private indkøb, der kræver vejledning/rådgivning
• Oplysnings- og informationsvirksomhed, f.eks. tolkning af ansøgningskemaer og brugervejledninger
• TV-tolkning for døvblinde

Gemt i Debat, Handicappolitik | Ingen kommentarer »

Døve kan ikke få tolk til sociale begivenheder

tirsdag, 15. april 2008

- Du kan ikke få tegnsprogstolk til din datters bryllup. Vi har nemlig ikke flere penge til at betale tolkens løn. Vi beklager meget.

Sådan omtrent den besked har døve Inge Rydicher fået – fremgår det af en pressemeddelelse, som DDL skal udsende i løbet af i dag. Pengekassen er nemlig ved at være brugt op. Det står på CFDs hjemmeside.

At der ikke er penge til at dække socialtolkning betyder så, at vi døve ikke kan få tolk til alt det, der ikke handler om uddannelse eller arbejdsmarked. Alt det små, der kommer ind i mellem. Lægebesøg, familiefester, bryllupper, begravelser, børnenes fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde, forældremøder i daginstitutioner. Noget, som alle andre mennesker tager for givet at kunne deltage i.

Asbjørn og Tina (th) er til sundhedsplejerske med deres 7-årige dreng William. De bruger socialtolk for den 100% sikre kommunikation.

Jeg har fået en fortvivlet mail fra en ung, døv jurastuderende, der frivilligt arbejder i Retshjælpen i Århus. Nu ser det ud til, at hun ikke kan få tolk til sit frivillige arbejde – og kan det virkelig være meningen, at hun skal betale for at arbejde frivilligt? Bare fordi hun er døv?

Et stort, rungende NEJ, hvis I spørger mig.

- Hvorfor blev vi ikke advaret i tide, spørger Helena, som hun hedder.

Men det er ikke noget, DDL eller tolkefirmaerne på nogen måde er skyld i. Det ser nemlig sådan ud, at Velfærdsministeriet har beviliget 13 millioner kroner til socialtolkning i 2008. På grund af en stadig stigende efterspørgsel på tolkning er disse penge ved at løbe op. Allerede i april måned. Hvad så med resten af 2008?

Til sammenligning fik socialtolkeprojektet 21,9 millioner i 2007.

Jeg kan, pardon my french, fandme godt forstå, at vi døve er oprørte.

Nu har flere af os, de hørehæmmede tolkebrugere inklusive, fået øjnene op for, at det er en menneskeret at kunne deltage i samfundsaktiviteter på lige fod, og at adgang til tegnsprogstolk er en afgørende faktor. Og så finder vi ud af, at det ikke er forståelse for det fra oven. Måske er der endda ligegyldighed at spore. Hvorfor har man ellers beviliget færre penge til socialtolkning i forhold til sidste år – især når behovet er voksende?

Døve: Er I blevet ramt af bevillingsstoppet?

Vi har diskuteret her på DDL om det almindelige (hørende) samfund nu kan forstå, hvor hårdt et slag for døve det er, at ikke kunne få tegnsprogstolk? Vi råber ikke op for at være besværlige. Vi vil simpelthen bare gerne være med. Har vi ikke lov til det?

Hvad siger I – og vi vil især faktisk rigtig meget gerne høre fra Jer døve/pårørende, der har fået direkte problemer på grund af, at der ikke længere er penge til socialtolkning, og at I dermed i princippet har fået meget mere begrænsede muligheder for at deltage ligeligt i samfundslivet?

Gemt i Debat, Det sker, Handicappolitik | Ingen kommentarer »

GenETIK: Kan man vælge mennesker fra?

onsdag, 12. marts 2008

I England er der for tiden en debat i døveverdenen omkring genetik og etik.Det engelske parlament er i gang med at behandle et lovforslag, der går ud på, at fostre, der bærer et døvt gen, per automatik skal frasorteres. Det betyder også, at det vil være umuligt at vælge et barn med døve gener. Følg med lovforslagets udvikling her.Der har været protester fra døve. I den engelske blog Grumpy Old Deafies følger de sagen tæt. De beskriver lovforslaget som en form for eugenetik (racehygiejne) tilsvarende den, der blev udøvet mod døve og andre handicapgrupper i Nazi-Tyskland, for at undgå, at der blev sat flere døve i verden.Debatten i medierne startede med, at det døve forældrepar Tomato Linchy og hans kone Paula Garfield, der i forvejen har 3-årige døve Molly, offentligt var stået frem og sagt, at de gerne vil vælge det døve gen til deres endnu ubefrugtede baby nummer to. Paula er nemlig over 40, og må derfor muligvis befrugtes kunstigt.Tomato Lichy har denne kommentar:

»Det er en af søjlerne i det moderne samfund og lovgivning, at døve og hørende mennesker har lige rettigheder. Hvis hørende mennesker har ret til at vælge et døvt foster fra, så bør vi som døve også have ret til at vælge et foster, der vil kunne høre, fra«

Medierne har skrevet om det. Politiken her og the Guardian (det oprindelige) her.Parrets offentlige udmelding har vagt forargelse i England. Hvorfor bevidst vælge et handicappet barn til – med alle de genvordigheder, der vil følge? Er det ikke synd for barnet? Vil det ikke koste samfundet mange unødige penge? På TV2 har man en afstemning, der spørger, hvorvidt døve forældre via. teknologien må vælge at få døve børn. Indtil videre har over 2100 stemt, og 90% mener, at det bør man ikke kunne.Hvis jeg ikke kendte til døveverdenen eller handicapområdet, så ville jeg muligvis mene, at det kunne virke uetisk at tilvælge et handicap til ens barn, fordi det er det, man selv har. For det er ikke nemt at være anderledes, og der er meget, man som døv skal slås med. Ingen tvivl om det. Det er også det, Jackie Ballard fra det Kongelige Døveinstitut i England siger, her citeret fra Politiken:

»Døvhed er et handikap, og vi har brugt meget tid på at forbedre livet for dem, der lever med det handikap. Men det er altså ikke nedladende over for døve mennesker at sige, at når der er et valg, så er det bedre at bringe et barn til verden, der får færrest mulig problemer«, siger hun til BBC.

Men der er et men. Det er det etiske i sagen – det principelle. Og faktisk vil de fleste døve finde det ekstremt nedladende overfor dem, at regeringen ønsker, at de aldrig burde have eksisteret. Jeg citerer fra Politiken her:

»Jeg finder det chokerende, hadefuldt og rent ud sagt umenneskeligt«, siger Mollys far, Tomato Lichy.Tegnsprogsekspert Steve Emery fra Heriot-Watt-universitetet i Edinburgh støtter op om forældrene:»Det, at fostre med døvegen bliver kasseret, sender et direkte signal om, at regeringen mener, at døve mennesker aldrig burde være blevet født«.

Så for mig som døv at se, er det her mere en principel diskussion. Kan det virkelig være sandt, at vi, ved hjælp af moderne genteknologi, kan tillade os at lege Gud og kassere alt det, som stritter ud, alt det, der ikke er lig med normalen? Også, selv om vi taler om et fuldstændig sundt og raskt menneske, der ikke på nogen måde lider?Det samme har vi set med Down’s syndrom. I dag får alle gravide fosterdiagnostik, hvor forældrene til børn med Down’s syndrom får tilbudt, at de kan fravælge fosteret. De fleste tager imod tilbuddet. Det betyder, at Down’s syndrom er på vej væk. Noget, der har vakt meget stærke følelser hos de forældre, der allerede har børn med syndromet. De siger, at deres børn har givet livet ekstra dimensioner, og at disse børn har det godt. Er det så etisk korrekt at fravælge dem? Muligheden for valg giver også muligheden for fravalg, og det er det, der skaber disse dilemmaer.Tilbage til de engelske forældre. Jeg har selv mødt Tomato ved et par lejligheder, blandt andet på Verdensungdomslejr i Montreal, og han er i den internationale døveverden kendt som døv aktivist – han stiller spørgsmålstegn ved samfundets måde at anskue døve på. Han er meget stærk, modig og provokerende. Og faktisk er han vokset op i en almindelig skole, tegnsprog har han mødt ret sent i livet. Så han har bestemt sine meninger om dette og hint.I virkeligheden er jeg ikke længere så sikker på, at det overhovedet er attraktivt for døve forældre at ønske sig døve børn, nu, hvor hele samfundets holdning er, at de allerede fødte døve ved hjælp af moderne teknologi (CI) skal gøres så hørende som muligt. Næste skridt – er det så, at eliminere døvhed, allerede inden den dukker frem?Så det, jeg tror, Tomato vil med sin udmelding, er at stille spørgsmålstegn ved, om det nu er i orden, at det engelske parlament begynder at diskutere, hvordan man kan fravælge mennesker, der endnu ikke er født, fordi de ikke passer ind i det gængse billede af det ideelle menneske. Jeg tror, han ønsker at skabe debat om det. At rykke ved nogle opfattelser.Og debatten er kommet – men jeg kunne godt frygte, at det endnu en gang ville blive vendt sådan, at det ville komme til at se ud som om, at døve er egoistiske og uden kontakt til realiteterne.Men pointen er – hvorfor prøve at lave om på biologien, bare fordi man har muligheden – hvad med at anerkende mangfoldigheden? Anerkende, at mennesker fødes forskellige. Apologetik.dk, der har linket til Politikens artikel - har også diskuteret det at ville lave om på naturen, man har taget delvis udgangspunkt i sagen fra England. Perspektivet er kristent, og jeg er ikke imod homoseksualitet, men de nævner nogle andre pointer, som jeg kan tilslutte mig.Hvad mener du?Ekstra: Tjek Det Centrale Handicapråds refleksionspapir omkring handicap, etik og fosterdiagnostik.

Gemt i Audisme, Debat, Handicappolitik | 2 kommentarer »

Ledende stillinger i døveverdenen

tirsdag, 11. marts 2008

Jeg går stadig og tænker meget over hvordan det næste tema om døve og arbejdsmarkedet skal gribes an. Der er en million spændende vinkler og historier, der ikke er blevet skrevet om før og så videre. I dag havde jeg en lille snak med Asger Bergmann, landsformand, om det med døve på arbejdspladser.

Her talte vi om nogle ting, som satte lidt gang i tankerne for mit vedkommende. Vi talte om de kulturkonflikter man ser på arbejdspladser, hvor der er døve og hørende ansatte. Hvorfor der er så få døve topledere. Og det synes at være lidt af et tabuemne i døveverdenen!

Vi har begge igen og igen set, at det tit er sådan, at de døve medarbejdere føler, de støder panden mod en lodret mur. At de ikke bliver hørt. At deres argumenter og forslag fejes af. Det er specielt slemt på bestemte arbejdspladser. Men ingen af de døve medarbejdere står offentligt frem med det, fordi de er bange for at miste deres jobs.

I forbindelse med kultur/kommunikationskonflikterne talte Asger og jeg om, at det måske kunne hænge sammen med, at der er forskel på døves og hørendes kultur. Hvordan man formulerer sig og hvordan man argumenterer.

Mange døve medarbejdere er måske ikke nok bevidste omkring, at deres budskaber skal kunne opfattes på den rigtige måde af kollegerne. Og måske er der her et eller andet, der opfattes forkert. Og således kommer budskaberne ikke gennem. Så man bliver simpelthen nødt til at være bevidst omkring hvad man vil kommunikere ud og hvor man vil hen med det. Til at tænke på, at der måske er forskel på tegnsprog og dansk. Og hvordan man lægger op til en diskussion, hvad man gerne vil have svar på, og hvilke problemer man gerne vil have løst – på en konstruktiv måde.

En anden interessant ting vi talte om, var ledelse og døveverdenen. Der er vitterligt ikke mange døve ledere i døveverdenen. Man råber efter flere ledere i døveverdenen, men det viser sig ofte, at døve enten ikke besidder de rigtige kompetencer, eller også har de ikke lyst til at være ledere.

Mange døve mener, at det ville løse en hel del på kommunikationsområdet, hvis lederen bare var døv. Det er helt sikkert meget sandsynligt, idet en god leder kan sætte standarden for den gode tone.

Men stadigvæk, hvis der ikke er ret mange døve, der har lyst til at være ledere, så hjælper det ikke ret meget at klage over, at døve ikke bestemmer.

Og her er det jo også vigtigt at huske, at for at være leder, for at have en nøglestilling eller så bare for at få et bestemt arbejde, så skal man som regel have den rette uddannelse og de rette kvalifikationer. Her er der også mangel på døve med de rigtige faglige kvalifikationer.

Jeg talte også ganske kort på msn med en veninde, der læste et fag på sociologi, noget med kvinder og køn, jeg kan ikke helt huske det – men hun sagde noget ganske interessant; at det var sværere for kvinder at blive ledere, fordi hele ledelsesstrukturen var tilpasset mændene.

Mon ikke tanken kunne overføres til døveverdenen?

Der er mange ting, der kunne tages op. Helt sikkert. Og hvis der er nogen, der har noget at tilføje diskussionen, så er den hermed åben.

Gemt i Arbejdsmarkedet, Debat | 15 kommentarer »

Døve i jobjunglen

torsdag, 6. marts 2008

Vi har lige haft redaktionsmøde i dag. Her brugte vi en del tid på at tale om hvordan maj nummeret af Døvebladet skulle se ud. Vi er enige om at temaet skal handle om arbejdsmarkedet. Nu har vi i februar haft et tema om uddannelse, hvor vi har sat fokus på hvordan det er for døve studerende at tage en uddannelse. Jeg håber, det har givet et billede af, hvorfor der er så mange døve, der har svært ved at gennemføre. Det er simpelthen vilkårene, der er noget barske. Man kunne skrive om uddannelse igen og igen. Men vi har valgt at tage det næste skridt. Uddannelse er tæt forbundet med arbejdsmarkedet.

Hvis vi ser på arbejdsmarkedet, er der jo også et tal, der springer alle i øjnene. 52% af døve i Danmark står uden arbejde. Det er jo et meget voldsomt tal. Hvordan kan det være og hvad gemmer der sig bag tallet? Hvorfor er det kun halvdelen af døve, der har et arbejde. Især i disse tider, hvor man læser så meget om, at der er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Men døve står stadig udenfor jobfesten. Der er jo ikke noget galt med døve. Døve er arbejdskraft på lige fod som hørende også er, og der er heller ingen tvivl om, at arbejde giver identitet og livskvalitet. Men hvor er det så lige at kæden er sprunget af?

- Er det berøringsangst hos arbejdsgiverne?
- Er det en lav motivation hos døve?
- Er man for kræsen med jobs i forhold til hvad man kan?
- Er det skræmmende, at der står “døv” i en jobansøgning?

Vi har hørt meget om arbejdsmarkedet i forbindelse med for eksempel Castberggaard og i forbindelse med DDL’s arbejdsmarkedskampagne Tid til Tegnsprog. Men vi i redaktionen er egentlig ikke særlig interesserede i en “Se hvor leger de godt sammen, de døve og de hørende” historie. Vi vil gerne gå mere i dybden. Komme med bud på løsninger. Måske skrive noget, der kan motivere de læsere, der er jobsøgende. Vores vinkel skal være positiv og kunne bruges til noget. Det hjælper ikke at klage.

Der er så mange spørgsmål. Hvorfor er der nogle, der skriver 300 ansøgninger uden at få job, og hvorfor er der andre, der så simpelthen har valgt at give op på forhånd. Hvem har oplevet problemerne på egen krop og hvem er kommet over dem? Hvad siger arbejdsgiverne om døve jobsøgende? Hvordan kommer man i gang med jobansøgninger? Hvilke krav kan man tillade sig at stille til sin arbejdsplads og sit arbejdsmiljø. Har døve samme muligheder som hørende for at komme videre og få nye udfordringer, hvis man sidder fast på arbejdspladsen. Hvor meget skal man finde sig i?

Der er mange spørgsmål og lidt tid. Vi skal summe videre. Men I må meget gerne komme med jeres indspark i debatten.

Gemt i Døvebladet, Debat | 7 kommentarer »

Døveverdenen ufrivilligt på skrump?

fredag, 18. januar 2008

Lige nu har jeg arbejde. Et meget spændende og udfordrende arbejde som redaktør af Døvebladet. Gennem mit arbejde ser jeg meget, hører mange historier og møder mange skæbner. Jeg lægger mærke til ting.

En af de ting jeg har bidt mærke i er: Har jeg det her arbejde om 10 år? 5 år? 3 år? Har mine kolleger her på DDL samme funktioner i fremtiden? Hvem ryger først? Det er i dag næsten ikke til at opstøve døve børn. Det rammer hele døveverdenen meget hårdt.

Her forleden så jeg et program hos Døvefilm – hvor nogle døve børn pludrede løs. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hvor dælen har de fundet de børn henne? I en eller anden mystisk tidslomme? Til frokosten i dag fortalte en hørende kollega mig, at lige præcis de samme tanker poppede op i hendes hoved, da hun så programmet.

Lige netop den spændende snak vi havde, os 4-5 kolleger rundt om frokostbordet, har inspireret til denne blog.

Det at der ikke kommer flere nye børn er ved at æde hele den velkendte døveskole-struktur op indefra. Færre døve børn i skolerne betyder færre døve lærere. De lærere, der først ryger, er de døve, de senest tilkomne og dem med korteste uddannelser. Det er fakta, at døve døvelærere fyres. Det har vi skrevet om i Døvebladet.

Fremover kommer der endnu flere fyringer på skolerne. For børnene kommer ikke længere. Og flere lærere vil sandsynligvis også frivilligt vælge at gå. Men hvor skal de gå hen? I næste nummer har vi en historie om en af de første, der valgte at gå, inden korthuset væltede.KC er også på skrump. Der kommer forandringer i tilskud fra det offentlige, og det har KC kunnet mærke. Hvornår vil DDL kunne mærke disse forandringer i tilskud?

Castberggaards arbejdsmarkedsundersøgelse har dokumenteret, at 52% af den arbejdsduelige gruppe af døve står udenfor arbejdsmarkedet i dag. Hvordan vil det gå i fremtiden?

De arbejdspladser indenfor døveverdenen der eksisterer har altid kunnet tilbyde et miljø, hvor tegnsprog var anerkendt på lige fod med talesprog. Nu ser vi desværre de første tegn på at døve arbejdspladser så småt begynder at skrumpe ind og de ansatte må finde nye veje.

Indtil videre har jeg mit arbejde her på Døvebladet i fred. Heldigvis. Og der er nok at skrive om – og mon ikke jeg gør det?

Gemt i Debat | 2 kommentarer »

CI-konflikt godt stof i medierne – men ikke for dem, der har det inde på livet

torsdag, 17. januar 2008

Vi i informations-teamet hos DDL får jævnligt henvendelser fra journalister, der vil skrive om forskellige ting omkring døve. I løbet af de senere år har fokus meget været omkring CI. En mediefokus, som desværre ikke altid har været til nogens fordel.

To journaliststuderende fra Syddansk Universitet har lige afleveret en eksamensopgave:

Konflikt i døveverdenen

Teknologi, der kan gøre de døve hørende, har trukket fronterne op mellem de døve og de hørende.

Se TV-indslaget her.

De har lavet et kortere TV-indslag, hvor de har vinklet en “sprængfarlig” historie, der handler om at der er kold front mellem døve forældre med døve børn og hørende forældre, der har valgt at give deres døve børn et “hørende” liv via. CI.

Sådan kan man se på indslaget. Som en konflikt mellem en døv far, der vil have, at hans døve børn får samme betingelser som ham. Og en hørende mor, der vil have, at hendes CI-opererede-tidligere-døve-søn får samme betingelser som hende.

Det er en konflikt, der er smertelig, og begge parter er dybt berørte af sagen. Journalister arbejder som sagt sådan, at de skal have markeret to parters meget forskellige syn på en sag. Og det har de gjort her.

Som partskilde er DDL så blevet interviewet. Som en organisation, der støtter op om tegnsprog. De to journaliststuderende forsøgte også at få fat i Gentofte Hospital, som repræsenterer den modsatte part; dem, der mener, at CI børn ikke skal have tegnsprog. Her blev vi oplyst om, at Gentofte Hospital ikke ønskede at medvirke, så længe døve var med. Jeg gentager: Så længe døve var med?

Hvordan kan et hospital, der har specialiseret sig i at operere døve børn, sådan nægte at have noget med en anerkendt organisation for døve at gøre? Det er svært at forstå. Men grunden er sandsynligvis, at Gentofte Hospital, ligesom så mange andre, har store vanskeligheder omkring at skelne mellem Danske Døves Landsforbunds politiske arbejde og enkeltpersoners holdninger.

Der har været døve, der i løbet af de senere år har markeret sig stærkt i den yderst følsomme debat omkring CI. Problemet er, at man meget nemt og fejlagtigt kan komme til at tro, at enkeltpersoners holdninger er udtryk for landsforbundets holdninger.

Det er utrolig vigtigt for Danske Døves Landsforbund at markere, at enkeltpersoners holdninger ikke er lig med landsforbundets.

DDL er en åben organisation, der ønsker at samarbejde, til alles bedste. DDL anerkender teknologien og dens muligheder. Men DDL ønsker at have sat fokus på vigtigheden af tegnsprog for døve – med og uden CI. Man kan ikke ignorere at børn med CI stadig ikke er hørende. Man kan ikke bare afskrive dialog med Danske Døves Landsforbund. DDL ønsker en saglig debat og retten til frie valgmuligheder for forældrene og de bedste løsninger for alle.

Som Asger Bergmann, formand for Danske Døves Landsforbund siger :

At Gentofte kun vil medvirke, hvis der ikke er døve med i indslaget er aldeles uhørt! Det svarer til, at regeringen kun vil medvirke i et interview, hvis oppositionen ikke er med.

Tomas Kolds udtalelse må stå for hans egen regning. Vi forstår godt, at Tomas er både vred og frustreret, men det er vigtigt at understrege, at han taler på sin egen vegne. DDL tager skarpt afstand fra den usmagelige sammenligning med Hitlers udryddelse af jøderne.

DDL er ved at lægge sidste hånd på et notat, der kommer med klare udmeldinger om DDL’s holdning til C.I. Notatet vil blive offentliggjort på hjemmesiden og kan blive et diskussionspapir på det kommende landsmøde i april.

Gemt i CI, Debat | 16 kommentarer »

SIG DIN MENING!