- Du kan ikke få tegnsprogstolk til din datters bryllup. Vi har nemlig ikke flere penge til at betale tolkens løn. Vi beklager meget.
Sådan omtrent den besked har døve Inge Rydicher fået – fremgår det af en pressemeddelelse, som DDL skal udsende i løbet af i dag. Pengekassen er nemlig ved at være brugt op. Det står på CFDs hjemmeside.
At der ikke er penge til at dække socialtolkning betyder så, at vi døve ikke kan få tolk til alt det, der ikke handler om uddannelse eller arbejdsmarked. Alt det små, der kommer ind i mellem. Lægebesøg, familiefester, bryllupper, begravelser, børnenes fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde, forældremøder i daginstitutioner. Noget, som alle andre mennesker tager for givet at kunne deltage i.
Asbjørn og Tina (th) er til sundhedsplejerske med deres 7-årige dreng William. De bruger socialtolk for den 100% sikre kommunikation.
Jeg har fået en fortvivlet mail fra en ung, døv jurastuderende, der frivilligt arbejder i Retshjælpen i Århus. Nu ser det ud til, at hun ikke kan få tolk til sit frivillige arbejde – og kan det virkelig være meningen, at hun skal betale for at arbejde frivilligt? Bare fordi hun er døv?
Et stort, rungende NEJ, hvis I spørger mig.
- Hvorfor blev vi ikke advaret i tide, spørger Helena, som hun hedder.
Men det er ikke noget, DDL eller tolkefirmaerne på nogen måde er skyld i. Det ser nemlig sådan ud, at Velfærdsministeriet har beviliget 13 millioner kroner til socialtolkning i 2008. På grund af en stadig stigende efterspørgsel på tolkning er disse penge ved at løbe op. Allerede i april måned. Hvad så med resten af 2008?
Til sammenligning fik socialtolkeprojektet 21,9 millioner i 2007.
Jeg kan, pardon my french, fandme godt forstå, at vi døve er oprørte.
Nu har flere af os, de hørehæmmede tolkebrugere inklusive, fået øjnene op for, at det er en menneskeret at kunne deltage i samfundsaktiviteter på lige fod, og at adgang til tegnsprogstolk er en afgørende faktor. Og så finder vi ud af, at det ikke er forståelse for det fra oven. Måske er der endda ligegyldighed at spore. Hvorfor har man ellers beviliget færre penge til socialtolkning i forhold til sidste år – især når behovet er voksende?
Døve: Er I blevet ramt af bevillingsstoppet?
Vi har diskuteret her på DDL om det almindelige (hørende) samfund nu kan forstå, hvor hårdt et slag for døve det er, at ikke kunne få tegnsprogstolk? Vi råber ikke op for at være besværlige. Vi vil simpelthen bare gerne være med. Har vi ikke lov til det?
Hvad siger I – og vi vil især faktisk rigtig meget gerne høre fra Jer døve/pårørende, der har fået direkte problemer på grund af, at der ikke længere er penge til socialtolkning, og at I dermed i princippet har fået meget mere begrænsede muligheder for at deltage ligeligt i samfundslivet?
