SIG DIN MENING!


Arkiv for kategorien ‘Handicappolitik’

Døve demonstrerer for tegnsprog

tirsdag, 25. september 2007

På lørdag den 29. september går vi døve for første gang siden Roskilde i slut-80′erne på gaden for at demonstrere for vores sprog – tegnsprog . Tegnsprog er et meget synligt sprog, men alligevel usynligt for mange, og det skal der laves om på lørdag – den 29. september.

 Den dag er nemlig af den internationale døveverden blevet udnævnt som Døves Internationale Dag – i år, 2007, med temaet tegnsprog og anerkendelse af dette. Det betyder, at det ikke bare er danskerne der er på gaden, men også svenskerne, amerikanerne, kineserne, canadierne, franskmændene, schweizerne, englænderne og så videre.

Demonstrationen starter kl. 14.00 og slutter kl. 16.00.

Demonstrationen foregår 2 steder i Danmark – i København fra Nytorv og i Århus fra Sct. Klemens torv.

Læs mere om demonstrationen her på bloggen.

Døvebladet vil naturligvis være med og dække eventen i ord og billeder – ligesom novembernummeret skal handle om dette højaktuelle emne.

Døve usynlige i handicapbilledet?

onsdag, 22. august 2007

Vi har lige fået en mail fra et engageret DDL medlem om at DSI efterlyser flere døve til deres børn- og ungeseminar. Faktisk er døve så savnede at der er blevet skrevet en artikel om det i Specialpædagogik: DSI mangler døve til ungeseminar.

Vi har haft en annonce i Døvebladet og i Visualis. DDU har kontaktet døveskolerne og Nyborgskolen og opfordret døve til at tilmelde sig. Det er virkelig tiltrængt at døve unge selv slår i bordet. Og ikke bare lader andre tale på vores vegne.

Jeg ved ikke hvad vi organisationer mere kan gøre. Men det kunne helt klart være godt at døve også var med, da vi har nogle andre problemstillinger og behov end det øvrige handicapgruppe og så alligevel ikke. Hovedbudskaberne fra sidste børne- og ungeseminar var nemlig:

Udbred kendskabet til de forskellige handicap
Mød os som mennesker
Skab tilgængelighed i skoler, gymnasier, biografer og andre steder, hvor unge færdes
Lad os få en uddannelse på lige fod med andre



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).