Ungdommen døve i dag er optagede af deafhood og af at skabe et godt internationalt netværk. Det beskriver interviewet med Julie og Mads meget godt.
Synes du, at der er andre vigtige tendenser? Er du enig i, at det er deafhood og internationalt netværk, der er mest iøjenfaldende lige nu?
Håber i øvrigt, at din sommer har været god.
DDL er ved at være fuldtallige nu og vi arbejder og arbejder mens regnen siler ned fra en overskyet himmel.
Øv.
Mange hilsner
Birgitte
Så skal der sættes fokus på tegnsprog. På begejstringen ved det smukke sprog, på den politiske anerkendelse og på videnudveksling.
Det er en stor ære at Dr. Adam Kosa, Dr. Elisabeth Engberg-Pedersen og ikke mindst Dr. Carol Padden gæster Danmark og hver bidrager med et oplæg om tegnsprog, udvikling og anerkendelse.
Det er vores ønske, at medlemmer, fagfolk og alle interesserede vil dele vores begejstring for dansk tegnsprog og være med på dagen.
Er Er du eneste døv i din hørende familie?
Kan du kende nogle af de oplevelser, som Silja har haft i sin familie?
Sætter du stemme på nogle af dine tegn nogle gange - eller føler du dig forstået på tegnsprog?
Hvad gør du til store familiefester?
Sol, øl og fodbold.
Danmark er ramt af fodboldfeber.
Ser du kampene - og hvad med FIFA’s oversættelser?
Bruger du dem?
Hvem skal vi spørge?
Det kan ikke blive hverken Paris Hilton, Kronprinsesse Mary eller en politiker 
Men det kan være en sportsstjerne, en skuespiller eller en fra tv.
Det kan ikke være din mormor. Ej heller en af dine søde venner.
Det skal være en kendt person, som vi kan forestille os vil sige jatak til at kaste sig ud i en “tegnsprogs-udfordring”.
Kampagneteamet har allerede fået lavet aftaler med to kendte personer. Den ene fra show bizz og den anden fra sportens verden. Men hvem det er, det vil vi gerne vente lidt med at fortæller jer.
Giv os et bud på, hvem din yndlingsperson ville være
Vi lover ingenting - men vil gerne høre din mening.
Mange hilsner
Birgitte
Kommentar til debatten om lørdagens program.
Giver programmet fra Døvefilm om seksårige Josefine et misvisende billede af DDLs arbejde? Asger Bergmann siger ja - Flemming Arentoft fra Døvefilm afviser kritikken.
Først argumenterer Flemming Arentoft i sit svar til Asger Bergmann for, at det er vigtigt program og et vigtigt emne: Ja, bestemt - men det har Asger Bergmann da ikke skrevet, at det ikke var. Tværtimod. Så hvad er det for motiver, Flemming Arentoft prøver at skyde DDL i skoene?
Så skriver Flemming Arentoft, at det IKKE var et program om DDLs aktiviteter på børneområdet. Og det har han helt ret i, for det spørger intervieweren jo netop ikke Ole Vestergård om. Intervieweren har travlt med at få at vide, hvad DDLs politik er over for de CI-opererede børn. Og da Ole Vestergård til sidst i interviewet siger, at DDL vil kæmpe uanset om der kun er et døvt barn tilbage, så stiller intervieweren ikke det oplagte spørgsmål: Hvordan? Hvilket ville have givet Ole Vestergård mulighed for at nævne de initiativer på børneområdet, som Asger Bergmann nævner i sit brev. Og får man ikke i første omgang et svar, der kan bruges, så må man spørge igen. Herfra virker det som dårlig journalistik, som Flemming Arentoft forsøger at tørre af på DDLs repræsentant.
(I øvrigt er der i interviewet meningsforstyrrende oversættelsesfejl fra tegnsprog til tale, som kan betyde, at Asger Bergmann og Flemming Arentoft ser to helt forskellige interviews.)
Lige efter udsagnet fra Ole Vestergård klippes der til et udsagn fra moderen om, at hun ikke kan mærke, at DDL gør noget. Så ikke alene får Ole Vestergård ikke mulighed for at fortælle konkret, hvad DDL gør, der sås også tvivl om hans udsagn på et forkert grundlag, da et af de initiativer, som Josefine har været glad for, gymnastikken, netop var igangsat af DDL.
Ydermere konkluderer speakeren i skolegården fejlagtigt på interviewet med Ole Vestergård, at DDL vil vente 5 år med at gøre noget for Josefine - skønt det Ole siger er, at DDL vil følge udviklingen på CI-området i 5 år. Hvilket i min optik ikke betyder, at man i 5 år IKKE vil kæmpe for at døve i alle aldre og overalt i landet skal have de bedste muligheder. Konklusionen får DDL til at fremtræde som programmets skurk - i modsætning til de to hørende eksperter, hvis udsagn får lov til at stå helt uimodsagte, som klare og korrekte påstande. Hvorfor bliver deres udsagn ikke draget i tvivl, medens DDL’s gør?
DDL er en interesseorganisation uden formelle muligheder og midler til at påvirke udviklingen. Medens folk højt på strå i systemet bedre kan rykke hurtigt på ændrede betingelser. Hvorfor har han ikke gjort det, kunne man spørge skolelederen om. Og CI-koordinatoren kommer godt fra IKKE at svare på, hvordan det er gået med de børn, der er blevet CI-opereret i de sidste 12 år, men nævner kun de seneste operationer som vellykkede, og lader iøvrigt som om det er forældrene til de CI-opererede børn, der bestemmer om deres børn skal lære både tegnsprog og talesprog, selvom det er dokumenteret, at der i hvertfald tidligere blev lagt et vist pres på forældrene for at opgive tegnsproget ud fra nogle uvidenskabelige antagelser om, at tegnsprog ødelægger børns evne til at lære at tale. Programmet stiller heller ikke spørgsmål ved, at Josefine udelukkende bliver modtaget af hørende lærere på Kastelsvejens Skole, hvor hun jo netop er kommet for at møde døve. Kun DDLs politik bliver draget i tvivl - endda på et forkert grundlag - og det er misvisende.
Flemming Arentoft kommenterer ikke programmets fejl med at tillægge forældrevejledningens gymnastik-initiativ Center for Døve. Da dette initiativ viser sig at være DDLs projekt (men det administeres af Center for Døve), giver det alene Asger Bergmann al mulig ret til at kalde programmet for misvisende og viser så også, at Josefines mors kritik af DDL ikke holder helt vand. Det skal dog ikke lægges hende til last, men det er en smutter hos tilrettelæggerne.
I øvrigt var det et dejligt og varmt portræt af en mor og et barn i en svær situation. Den gensidige kærlighed og det utrolige gå på mod, de udviser, kan kun aftvinge den dybeste respekt. Og det var vel trods alt programmets hovedformål.
Venlig hilsen
Svend Erik Holst Jensen
Tidl. Medarbejder på Døvefilm Video
Der er mange muligheder for at lære et par basistegn og snuse til tegnsprog via hjemmesiden Streetsigners.dk.
Vi har spurgt initiativtageren Mette Bertelsen om, hvorfor hun har brugt kræfter og tid på at igangsætte sådan et site:
- Lysten til at lave noget fedt “infotainment” omkring døve og tegnsprog har jeg altid haft. Tegnsprog er noget helt fantastisk og unikt som vi døve kan, og som rigtig mange mennesker er fascinerede af, fortæller Mette Bertelsen og tilføjer:
- Men hvis du prøver at google tegnsprog, kommer der ikke ret meget spændende frem. Det er lidt som om tegnsprog er omgærdet af utilgængelig mystik, og det kan da ikke være rigtigt - når vi døve bliver så glade, når folk bare kan lidt tegnsprog. Så det vil jeg lave om på.
Og Signfriday er forfriskende nyt i Døveverdnen med målet, at døve laver nyhed om og for døve.
Hvad synes du om de to nye initiativer?
DDL er naturligvis af den holdning, at vi bare skal hedde “døve”. Men i dagens samfund er der brug for at sætte folk i bås. - Desværre.
Ordet ”handicap” er efterhånden et meget diskuteret ord blandt døve. Er man som døv en handicappet person? Eller har man en funktionsnedsættelse? Er ordet handicap et nedsættende ord om os døve?
I Sverige bruges konsekvent ordet funktionsnedsættelse – mens man i Danmark konsekvent bruger ordet ”hørehandicappet”.
Handicap og ”en person med funktionsnedsættelse” er egentlig det samme i den sidste ende, men med den betydningsfulde forskel, at når man bruger ordet ”handicappet”, så bliver det en del af personens identitet – ”Jeg er handicappet”. Bruger man ordet ”funktionsnedsættelse” kan det ikke så alene – og man siger i stedet ”Jeg er en person – med en funktionsnedsættelse”.
Hvad synes du?
Døve vil helst kaldes for døve, men i et samfund hvor alt skal måles op mod ”normalen”, er det desværre ikke nok at hedde døv.
Så derfor, hvis du skulle vælge, hvad ville du foretrække at blive kaldt for? Handicappet eller en person med en funktionsnedsættelse? Eller er det bare detaljer, der er ubetydeligt?
Mange hilsner
Sofie
I døvebladets martsnummer er der fokus på arbejdsglæde og flere døve er blevet interviewet om, hvad der gør dem glad på jobbet.
Alex Stensholm siger, at det er den friske luft og mødet med mange forskellige slags mennesker, der giver ham glæde på arbejdet.
Kim Bøge Andersen forklarer, at det er udfordringerne og lysten til at løse dem - plus en masse humor, der giver ham arbejdsglæde.
Og Hilde Haualand fra Norge fortæller, at det at være i et tegnsprogsmiljø og at være i et socialt miljø, der giver hende værdi i arbejdet.
Hvad er vigtigt for dig?
Hvad får dig til at gå på arbejdet hver dag?
Hvad gør dit arbejde vigtigt for dig?
