SIG DIN MENING!

Bruger du livetolkningerne af nyhedsprogrammerne på Tegnsprogskanalen.?

Hver dag live-tolkes nyhedsudsendelserne fra DR og TV2 samt DR Deadline i tidsrummet 17 - 1930 på Tegnsprogskanalen.

Tolkningen har nu kørt i 3 år - og fra starten skulle døve vænne sig til både hastigheden og brugen af fagtermer.

Nu er Nyheder på Tegnsprog, hvor døve formidlede nyheder til døve, nedlagt - og al formidling af nyheder sker live på Tegnsprogskanalen.

Hvor meget ser du tolkningerne?

Hvad er godt?

Hvad kan gøres endnu bedre?

DDL vil meget gerne høre din mening. Hvad er status her efter 3 år?

Hilsen
Birgitte

“DDL synes, det er dybt ulykkeligt, at tegnsprogstolkeuddannelsen i Århus lukker. Det vil uden tvivl ramme døve tolkebrugere i Jylland.

DDL vil følge udviklingen tæt og sikre, at den nuværende tolkemangel ikke bliver endnu større pga. lukningen af KC-Århus”, konstaterer Asger Bergmann og tilføjer;

“KC-Århus har været stedet, hvor lingvister og sprogeksperter gennem årene har fået viden og inspiration fra, og denne mulighed frygter jeg er gået tabt med lukningen.”

Sig din mening om lukningen!!!!

Mange hilsner
Birgitte, DDL.

DDL bliver snart 75 år - og er en af verdens ældste handicaporganisationer.

Det er flot. Og det kan vi være stolte af.

DDL arbejder hver dag for døvesagen og støttes af døve, pårørende, professionelle og har hørende støttemedlemmer.

Hvad synes du er en af de vigtigste udfordringer for DDL fremover - og i de næste mange år?

Tegnsprog?
Flere i arbejde?
Flere i uddannelse?
Væk med fordommene?
Tilgængelighed og ligestilling i samfundet?

Hvor synes du, at døvesagen kunne trænge allermest til en “ansigtsløftning”?

Mange hilsner
DDL, Birgitte

Rundt om i verdenen ser vi døve politikere, der arbejder for de politiske sager på lige fod med hørende.

Tidligere har der været en afstemning på internettet med spørgsmål om hvorvidt, man tror en døv kan blive politiker.

Overraskende viser det, at Danmark har en lav tiltro til at en døv kan blive politiker.

Er det derfor vi ikke ser flere døve politikere i Danmark?

Mangler vi tegnsprogstolk?

Er der for lidt tiltro til døve?

Hilsen Kim Kanstrup Kjeldsen

I Døvebladets novembernummer har Pernille skrevet en artikel baseret på et oplæg om Castberggård-syndromet.

I oplægget blev bl.a. sagt, at der - på grund af opvækstvilkår og samfundets indretning - er tendenser blandt døve til, at døve føler, de skal indrette livet på hørendes præmisser.

At døve gennem deres opvækst er blevet præget til at tænke, at døvhed er noget negativt..

Det betyder bl.a., at nogle døve føler, at de er underdanige i forhold til hørende.

Fx., at de ukritisk er enige med hørende, er tilbøjelig til at bede hørende om hjælp - eller fx vil vise, at de kan klare sig uden tolk.

DDL har diskuteret dette indgående på en personaledag. Hvad er din mening??

På Formidlingscentralen TDC Webtekst - læser modtageren din besked ordret op til den, du ringer til.

DDL vil gerne høre dig, hvordan dine erfaringer er med denne løsning:

Føler du dig forstået - eller er du ude for misforståelser?

Føler du dig tryg ved at kontakte læge, advokat, institutioner mv. på den måde?

Hvis du havde muligheden for videotelefoni i stedet - ville du så hellere ringe hjemmefra direkte til tolken og bruge tegnsprog til tolken og slipper for at skulle skrive?

Mange spørgsmål - men vi vil gerne høre din mening.

Kh,
Birgitte.

Så er Døvebladets novemberudgave ved at være ude i jeres postkasser. Som I sikkert allerede ved, handler Døvebladet denne gang om døvesporten…

Døvesporten siges at være en del af døves kultur - er du enig i den påstand? Er døvesporten en af de bærende elementer i døvekulturen pga. det fællesskab døve kan finde gennem sporten?

Og er du selv aktiv? Eller er du med som tilskuer ved f.eks. indendørs døvefodbold? – Hvad får du så ud af det?

Og hvis du er aktiv indenfor døvesporten, hvad får du ud af det, som du ikke ville få ud af at udøve sport sammen med hørende?

Hej med jer.

Ja, måske er det et fjollet spørgsmål, det der med, hvad der betyder noget for døve, når de skal stemme til kommunalvalget. Selvfølgelig betyder det politiske indhold jo rigtig meget.

På den anden side, så er det længe siden, at det har været muligt at stemme på en døv kandidat - og det er jo helt åbenlyst, at en døv vil huske, hvad der er vigtigt for døve i det det poltiske arbejde.

Men er det nok? Altså hvad nu, hvis man var fuldstændig uenig med den døve politiker - ville man så stadig stemme på ham, fordi han var døv?

Ja, det vil vi gerne høre jeres kommentarer til.

Mange mandagshilsner
Birgitte

DDL får af og til henvendelser fra forældre til døve børn, som er havnet i en konkret situation, hvor de har brug råd og vejledning omkring deres børns rettigheder.

Forældrene spørger eksempelvis om, hvad de har krav på af økonomisk støtte i forhold til tegnsprogskurser, eller de spørger om, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for juridisk rådgivning.

DDL lancerede tidligere på efteråret sin nye hotline, som er åben for alle forældre, der har brug for støtte og vejledning i forbindelse med deres døve børn.

Her på DDL er vi interesserede i at høre om dine erfaringer i forhold til rettigheder for døve børn – både de gode og dårlige.

Har du oplevet at komme i klemme i systemet? Hvor henvendte du dig for at få hjælp – og fik du den rette hjælp?

Mange hilsner

Birgitte.

Kommer du og ser teaterforestillingen, som DDL har arrangeret?

Mange efterårshilsner
Birgitte