SIG DIN MENING!


Arkiv for kategorien ‘Handicappolitik’

Genetik

tirsdag, 17. juni 2008

Kan døve forældre tillade sig, via. genteknologi, at vælge et døvt barn til, ligesom hørende forældre eventuelt kan tillade sig at fravælge et døvt barn?

Med moderne genteknologi kan man til- og fravælge fostre, der ikke er “normale”. Som et eksempel kan jeg nævne, at forældre, der får at vide, at deres barn har Down’s Syndrome, kan få mulighed for at få en abort - altså fjerne barnet, inden det overhovedet er blevet født.

Sveriges svar på Døvefílm hedder Perspektiv - de laver ind i mellem ganske gode programmer. Og det program jeg linker til i dag handler netop om ovenstående emne, som de selv skriver i deres programomtale:

- De vet ingenting om oss. De har inte sett hur det är att leva som döv utan dömer oss på förhand, säger Paula Garfield.
Hon vill tillsammans med sin man skaffa ett barn genom IVF, provrörsbefruktning. Paret vill att embryot som väljs ut ska vara dövt. Detta har skapat starka reaktioner i England, där paret är bosatta.
Perspektivs reporter Juli af Klintberg har träffat dem.

Meget interessant - og klart et potentielt tema til Døvebladet!

Link: http://svt.se/play?a=1170273

Bevilingsstop skaber ramaskrig blandt døve

mandag, 21. april 2008

Lidt nyt omkring bevillingsstoppet af det sociale tolkeprojekt. Man kan roligt sige, at stoppet allerede har skabt ramaskrig blandt døve. Og enkelte medier har bragt historier om situationen for døve. Blandt andet Århus Stiftstidende:

»Nu kan vi indtil videre ikke bestille socialtolke på grund af Velfærdsministeriets meddelelse. Det rammer os så hårdt, alle hørehandicappede. Når vi ikke har tolke, kan vi ikke være gode ­borgere i samfundet på grund af kommunikationssvigt,« skriver Kirsten Malmbak i en mail til ­avisen.

Fredericia Tegnsprogsforening har iværksat en underskriftssamling, som skal sendes til Velfærdsministeriet - for at få dem til at trække deres bevilingsstop tilbage. Du kan skrive under her:

Afskaf bevilingsstoppet!

 Jeg er selv i gang med at skrive en artikel til Døvebladets juni-nummer om bevilingsstoppet - hvor jeg lader nogle af de mange døve (mere end 20, fra hele Danmark, der har sendt mail) hver især fortælle om hvordan de er blevet berørt af stoppet.

Liveblogging fra landsmødet

lørdag, 19. april 2008

foto-100.jpg

Der er DDL landsmøde i Odense her disse dage.

Lige nu taler Ole fra Tilgængelighedsudvalget om udvalgets arbejde for at ligestille døve med andre i samfundet. De har mange visioner og tanker, som de deler med os - ca. 100 fremmødte. Der er i gennemsnit to styk fra hvert døveforening rundt omkring i Danmark. Og en række nysgerrige, der er kommet for en “lytter”.

Vi har lige fået vedtaget en række ændringer i vedtægterne. Som noget helt nyt er der blevet vedtaget, at hørende gerne må sidde i bestyrelsen, dog med to forudsætninger: At landsformanden altid skal være døv, og at der skal være et flertal af døve. Dvs. at der kan være op til 4 hørende i DDL’s bestyrelse, men så ikke flere.

Faktisk sad jeg og tænkte, at DDL er et af de bedste eksempler på repræsentantivitet (at stave!) - fordi vi altid er meget bevidste om, at det er os, det hele handler om. Vi er gode til parolen “Intet om os uden os!”. I forhold til andre handicapgrupper, hvor man ofte ser, at “normale” taler deres sag - og måske sågar fungerer som formænd for deres organisationer.

Blot et par strøtanker. Landsmødet fortsætter ufortrødent, og mon ikke der kommer et indlæg eller to til i løbet af weekenden?

foto-101.jpg

UPDATE - STOP FOR SOCIALTOLKEPROJEKT

tirsdag, 15. april 2008

Så har jeg lige hørt, at der har været en døv person, der ikke har fået tegnsprogstolk til et jobsamtale i dag. Sikke noget. Og det er i forvejen svært nok for døve at komme ind på arbejdsmarkedet!

Min kollega Linda Kristiansen, som er politisk konsulent, har blogget om samme emne på Radikale.net. Her er der langt mere debat end herinde - og hun har også postet en udtømmende liste omkring HVAD det egentlig er, man bruger socialtolkning til:

Sundhed:
• Læge, speciallæge og tandlæge
• Psykolog og psykiater
• Zoneterapi
• Kiropraktorbehandling
• Alternativ behandling

Sociale Aktiviteter:
• Private begivenheder: Familiefester, reception, jubilæer, bryllup m.m.
• Mødregruppe og legestue
• Forældremøder, bestyrelsesarbejde og andre aktiviteter i private børnepasningsordninger og skoler
• Møder i handicaporganisationer samt andre organisationer og foreninger
• Møder i vælgerforeninger og deltagelse i andre politiske arrangementer
• Møder i grundejer- og beboerforeninger
• Fritidsaktiviteter

Undervisning:
• Køreskoleundervisning (bil og motorcykel)
• Folkeuniversitet
• Aftenskole

Arbejdsmarked:
• Møder med fagforeninger og A-kasser
• Frivilligt arbejde

Kultur:
• Teater- og biografforestillinger
• Rundvisning på museum, byvandringer m.m.

Kirke:
• Gudstjeneste, barnedåb, konfirmation, bryllup, begravelse m.m.
• Andre kirkelige arrangementer
• Menighedsrådsarbejde

Ret:
• Advokathjælp
• Civile retssager
• Skilsmissesager
• Fogedret

Andre:
• Rådgivning hos bank, pensionskasse, forsikringsselskab, revisor m.m.
• Større private indkøb, der kræver vejledning/rådgivning
• Oplysnings- og informationsvirksomhed, f.eks. tolkning af ansøgningskemaer og brugervejledninger
• TV-tolkning for døvblinde

Døve kan ikke få tolk til sociale begivenheder

tirsdag, 15. april 2008

- Du kan ikke få tegnsprogstolk til din datters bryllup. Vi har nemlig ikke flere penge til at betale tolkens løn. Vi beklager meget.

Sådan omtrent den besked har døve Inge Rydicher fået - fremgår det af en pressemeddelelse, som DDL skal udsende i løbet af i dag. Pengekassen er nemlig ved at være brugt op. Det står på CFDs hjemmeside.

At der ikke er penge til at dække socialtolkning betyder så, at vi døve ikke kan få tolk til alt det, der ikke handler om uddannelse eller arbejdsmarked. Alt det små, der kommer ind i mellem. Lægebesøg, familiefester, bryllupper, begravelser, børnenes fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde, forældremøder i daginstitutioner. Noget, som alle andre mennesker tager for givet at kunne deltage i.

tolk-007.jpg
Asbjørn og Tina (th) er til sundhedsplejerske med deres 7-årige dreng William. De bruger socialtolk for den 100% sikre kommunikation.

Jeg har fået en fortvivlet mail fra en ung, døv jurastuderende, der frivilligt arbejder i Retshjælpen i Århus. Nu ser det ud til, at hun ikke kan få tolk til sit frivillige arbejde - og kan det virkelig være meningen, at hun skal betale for at arbejde frivilligt? Bare fordi hun er døv?

Et stort, rungende NEJ, hvis I spørger mig.

- Hvorfor blev vi ikke advaret i tide, spørger Helena, som hun hedder.

Men det er ikke noget, DDL eller tolkefirmaerne på nogen måde er skyld i. Det ser nemlig sådan ud, at Velfærdsministeriet har beviliget 13 millioner kroner til socialtolkning i 2008.  På grund af en stadig stigende efterspørgsel på tolkning er disse penge ved at løbe op. Allerede i april måned. Hvad så med resten af 2008?

Til sammenligning fik socialtolkeprojektet 21,9 millioner i 2007.

Jeg kan, pardon my french, fandme godt forstå, at vi døve er oprørte.

Nu har flere af os, de hørehæmmede tolkebrugere inklusive, fået øjnene op for, at det er en menneskeret at kunne deltage i samfundsaktiviteter på lige fod, og at adgang til tegnsprogstolk er en afgørende faktor. Og så finder vi ud af, at det ikke er forståelse for det fra oven. Måske er der endda ligegyldighed at spore. Hvorfor har man ellers beviliget færre penge til socialtolkning i forhold til sidste år - især når behovet er voksende?

Døve: Er I blevet ramt af bevillingsstoppet?

Vi har diskuteret her på DDL om det almindelige (hørende) samfund nu kan forstå, hvor hårdt et slag for døve det er, at ikke kunne få tegnsprogstolk? Vi råber ikke op for at være besværlige. Vi vil simpelthen bare gerne være med. Har vi ikke lov til det?

Hvad siger I - og vi vil især faktisk rigtig meget gerne høre fra Jer døve/pårørende, der har fået direkte problemer på grund af, at der ikke længere er penge til socialtolkning, og at I dermed i princippet har fået meget mere begrænsede muligheder for at deltage ligeligt i samfundslivet?

GenETIK: Kan man vælge mennesker fra?

onsdag, 12. marts 2008

I England er der for tiden en debat i døveverdenen omkring genetik og etik.Det engelske parlament er i gang med at behandle et lovforslag, der går ud på, at fostre, der bærer et døvt gen, per automatik skal frasorteres. Det betyder også, at det vil være umuligt at vælge et barn med døve gener. Følg med lovforslagets udvikling her.Der har været protester fra døve. I den engelske blog Grumpy Old Deafies følger de sagen tæt. De beskriver lovforslaget som en form for eugenetik (racehygiejne) tilsvarende den, der blev udøvet mod døve og andre handicapgrupper i Nazi-Tyskland, for at undgå, at der blev sat flere døve i verden.Debatten i medierne startede med, at det døve forældrepar Tomato Linchy og hans kone Paula Garfield, der i forvejen har 3-årige døve Molly, offentligt var stået frem og sagt, at de gerne vil vælge det døve gen til deres endnu ubefrugtede baby nummer to. Paula er nemlig over 40, og må derfor muligvis befrugtes kunstigt.Tomato Lichy har denne kommentar:

»Det er en af søjlerne i det moderne samfund og lovgivning, at døve og hørende mennesker har lige rettigheder. Hvis hørende mennesker har ret til at vælge et døvt foster fra, så bør vi som døve også have ret til at vælge et foster, der vil kunne høre, fra«

Medierne har skrevet om det. Politiken her og the Guardian (det oprindelige) her.Parrets offentlige udmelding har vagt forargelse i England. Hvorfor bevidst vælge et handicappet barn til - med alle de genvordigheder, der vil følge? Er det ikke synd for barnet? Vil det ikke koste samfundet mange unødige penge? På TV2 har man en afstemning, der spørger, hvorvidt døve forældre via. teknologien må vælge at få døve børn. Indtil videre har over 2100 stemt, og 90% mener, at det bør man ikke kunne.Hvis jeg ikke kendte til døveverdenen eller handicapområdet, så ville jeg muligvis mene, at det kunne virke uetisk at tilvælge et handicap til ens barn, fordi det er det, man selv har. For det er ikke nemt at være anderledes, og der er meget, man som døv skal slås med. Ingen tvivl om det. Det er også det, Jackie Ballard fra det Kongelige Døveinstitut i England siger, her citeret fra Politiken:

»Døvhed er et handikap, og vi har brugt meget tid på at forbedre livet for dem, der lever med det handikap. Men det er altså ikke nedladende over for døve mennesker at sige, at når der er et valg, så er det bedre at bringe et barn til verden, der får færrest mulig problemer«, siger hun til BBC.

Men der er et men. Det er det etiske i sagen - det principelle. Og faktisk vil de fleste døve finde det ekstremt nedladende overfor dem, at regeringen ønsker, at de aldrig burde have eksisteret. Jeg citerer fra Politiken her:

»Jeg finder det chokerende, hadefuldt og rent ud sagt umenneskeligt«, siger Mollys far, Tomato Lichy.Tegnsprogsekspert Steve Emery fra Heriot-Watt-universitetet i Edinburgh støtter op om forældrene:»Det, at fostre med døvegen bliver kasseret, sender et direkte signal om, at regeringen mener, at døve mennesker aldrig burde være blevet født«.

Så for mig som døv at se, er det her mere en principel diskussion. Kan det virkelig være sandt, at vi, ved hjælp af moderne genteknologi, kan tillade os at lege Gud og kassere alt det, som stritter ud, alt det, der ikke er lig med normalen? Også, selv om vi taler om et fuldstændig sundt og raskt menneske, der ikke på nogen måde lider?Det samme har vi set med Down’s syndrom. I dag får alle gravide fosterdiagnostik, hvor forældrene til børn med Down’s syndrom får tilbudt, at de kan fravælge fosteret. De fleste tager imod tilbuddet. Det betyder, at Down’s syndrom er på vej væk. Noget, der har vakt meget stærke følelser hos de forældre, der allerede har børn med syndromet. De siger, at deres børn har givet livet ekstra dimensioner, og at disse børn har det godt. Er det så etisk korrekt at fravælge dem? Muligheden for valg giver også muligheden for fravalg, og det er det, der skaber disse dilemmaer.Tilbage til de engelske forældre. Jeg har selv mødt Tomato ved et par lejligheder, blandt andet på Verdensungdomslejr i Montreal, og han er i den internationale døveverden kendt som døv aktivist - han stiller spørgsmålstegn ved samfundets måde at anskue døve på. Han er meget stærk, modig og provokerende. Og faktisk er han vokset op i en almindelig skole, tegnsprog har han mødt ret sent i livet. Så han har bestemt sine meninger om dette og hint.I virkeligheden er jeg ikke længere så sikker på, at det overhovedet er attraktivt for døve forældre at ønske sig døve børn, nu, hvor hele samfundets holdning er, at de allerede fødte døve ved hjælp af moderne teknologi (CI) skal gøres så hørende som muligt. Næste skridt - er det så, at eliminere døvhed, allerede inden den dukker frem?Så det, jeg tror, Tomato vil med sin udmelding, er at stille spørgsmålstegn ved, om det nu er i orden, at det engelske parlament begynder at diskutere, hvordan man kan fravælge mennesker, der endnu ikke er født, fordi de ikke passer ind i det gængse billede af det ideelle menneske. Jeg tror, han ønsker at skabe debat om det. At rykke ved nogle opfattelser.Og debatten er kommet - men jeg kunne godt frygte, at det endnu en gang ville blive vendt sådan, at det ville komme til at se ud som om, at døve er egoistiske og uden kontakt til realiteterne.Men pointen er - hvorfor prøve at lave om på biologien, bare fordi man har muligheden - hvad med at anerkende mangfoldigheden? Anerkende, at mennesker fødes forskellige. Apologetik.dk, der har linket til Politikens artikel - har også diskuteret det at ville lave om på naturen, man har taget delvis udgangspunkt i sagen fra England. Perspektivet er kristent, og jeg er ikke imod homoseksualitet, men de nævner nogle andre pointer, som jeg kan tilslutte mig.Hvad mener du?Ekstra: Tjek Det Centrale Handicapråds refleksionspapir omkring handicap, etik og fosterdiagnostik.

At leve i en hørende verden

fredag, 1. februar 2008

Her forleden tog jeg Lotte Rømers nyeste bog : Hva´så, med hjem for at læse den. Hun er entertainer, forfatter og foredragsholder og var kendt som sanger for en række år siden. I dag er hun høreapparatbruger - og bruger meget tid på at gå rundt og oplyse andre mennesker om hørehandicap.

Det var ret interessant for mig, som døv, at læse om hendes erfaringer og de råd, hun uddelte til læseren. Hun talte meget om accept og erkendelse af høretab. Hvordan man skulle se indad og erkende. At det var en ubearbejdet sorg at miste hørelsen. Hun har i sin bog valgt kun at fokusere på hørehæmmede og døvblevne.

Der er lysår af forskel mellem at være døv og på at være døvbleven. At have en døv identitet og en hørehæmmet (hørende) identitet. De fleste døve går ikke rundt og bærer på den samme form for sorg. Døve har hinanden at spejle sig i, og sammen er døve 110% normale. Det sammenhold har man ikke som hørehæmmet. Døve er ikke sammen for at dyrke en indskrænket lille verden, som mange fejlagtigt tror - men simpelthen bare for at kunne være hele mennesker.

Lotte Rømer skriver meget om hvordan man skal tilpasse sig majoriteten af hørende, noget, der giver følelsesmæssige knubs, også selv om man faktisk er vokset op som hørende. Også selv om man har en hørende identitet. Bare det at konstant føle sig besværlig. Det at bede andre om at skrue ned for tempoet. Det at lade som om man forstår. De ufrivilligt komiske situationer man havner i, fordi man uforvarende har misforstået noget. Sådan noget kan man som døv sagtens komme ud for, men her ved folk, at man er døv - og at det ikke er fordi man er besværlig, dum eller irriterende. Folk tager bedre hensyn.

Hørehandicap er et skjult problem i samfundet - og man skilter ikke med det. Meget interessant. Døve er kun en meget lille gruppe af hele det samlede billede af hørehandicap, og der vil blive endnu færre døve i fremtiden. Døve børn bliver i dag ikke længere døve, de bliver derimod, ved hjælp af teknologien, let hørehæmmede.

Interessant, det er jo den vej, samfundet gerne vil hen. At minoriteterne skal tilpasses majoriteten. Og det er vist ikke ret meget minoriteterne i det hele taget kan gøre. De må tage de følelsesmæssige knubs, der følger med. Smile, og være gode hvide mænd.

Sådan er det jo bare. Eller hvad?

Bare fordi jeg er døv, er jeg ikke dum

mandag, 28. januar 2008

På forsiden af Post Danmarks reklame-omdelte omslag “Med Rundt” kan man i dag læse en historie om Mürüvvet, der er døv og fra Tyrkiet. Hun fortæller blandt andet om at være opvokset i Tyrkiet som døv, og hvordan det var at komme til Danmark.

Som en sjov og sød sidehistorie fortæller hun også, hvordan det er populært at være døv hos Post Danmark, hvor hun er ansat. Om at 30 af kollegerne lige har været på tegnsprogskursus.

Dejligt at endelig se en positiv og interessant historie om døve i medierne. Mürüvvet er også repræsenteret i DHs (Dansk Handicapforbunds) flotte web kampagne “Udnyt Potentialet” - der sætter fokus på det oversete potentiale på arbejdsmarkedet.

Se/læs historien om Mürüvvet på sitet (omend det er noget ærgerligt, at de ikke har spurgt hende direkte, men en kollega) - lige her.

Seminar om døve og arbejdsmarkedet

onsdag, 23. januar 2008

Skriver fra Castberggaard. I disse dage er der Nordisk Arbejdsmarkedsseminar - arrangeret i samarbejde mellem DDL, Center for Døve og Castberggaard. Jeg er her sammen med en fotograf for at få taget billeder i forbindelse med næste måneds tema-nummer til Døvebladet.

foto-91.jpg

Det her er et seminar, der tager vigtige emner op. Noget af det, der er hovedemnet i disse dage, er hvorfor halvdelen af landets døve står udenfor arbejdsmarkedet. Situationen er stort set ens i de nordiske lande. Noget, der er mine personlige formodninger her på allerførste dag. I Norge er der ingen tilsvarende undersøgelser, men man skyder på at det også er 50-50.

Noget særligt ved os danske døve er, at vi måske er lidt bedre til at erkende de “barske realiteter” i forhold til vores nabolande. Om det er rigtigt, må vise sig. Vi tør godt at pege fingre ad hvad der er i vejen - måske - i hvert fald mere i dag i forhold til før, især nu hvor vi har en aktuel undersøgelse at læne os op ad.

Integrationen har sine svagheder. Noget er grueligt galt, når halvdelen af landets døve ikke har arbejde. Det er ikke lovgivningen der fejler, siger Anne Vikkelsø, jurist og dagens første oplægsholder. Integration er noget, vi arbejder meget for disse år. Det modsatte af integration er diskrimination, og det er noget vi slet ikke kan lide i vores velfærdssamfund.

Men hvorfor virker integration ikke altid? Dette spørgsmål står åbent, og disse dages seminar er ikke nok, hvis målet er at finde problemløsninger. Der skal nye initiativer, undersøgelser og projekter til. Og det er netop det, der er formålet med dette her seminar. Desværre bliver jeg her kun i dag - men der skal helt sikkert følges op på arbejdsmarkedsområdet i Døvebladet.

Får vi snart tegnsprog anerkendt?

mandag, 5. november 2007

Døve i Danmark er ikke de eneste, der vil have dansk tegnsprog anerkendt som et sprog på lige fod som det talte sprog. Nordmændene var i weekenden i aktion i Oslo, hvor i alt 1650 mødte op.

frontdeafdemo.jpg

Billede: www.deafnet.no

Vi mener det norske lovverk mangler noe så lenge det talte og det tegnede ord ikke har samme verdi, skriver det norske Døveforbund. Man kan læse mere om demonstrationen her på deres hjemmeside.

Mon ikke snart det går op for vores politikere her i Danmark, at det ikke blot er os 5.000 døve danskere der har dette ønske om at få tegnsprog anerkendt, men døve fra hele Norden, faktisk Europa - og resten af verden.

Vores projekt-konsulent her på DDL, Linda Kristiansen, er kommet med disse bud på hvad en officiel anerkendelse kan blandt andet gøre:

- Flere offentlige hjemmesider er tegnsprogstolket
- Der skal forskes i dansk tegnsprog
- Man skal kunne bestille tolk f.eks. ned til 2 dage før et arrangement
- Man skal være 99% sikker på at kunne få tolk
- Det skal være muligt at kunne vælge tegnsprog som sit 1. sprog og dermed være sikret kvalificeret undervisning på tegnsprog i folkeskolen
- Nationale skoletest skal være tegnsprogstolket
- Der skal være mulighed for at kunne lære tegnsprog til et symbolsk beløb - også selvom man ikke har direkte kontakt til en tegnsprogsbruger
- Der skal være flere kulturarangementer der er tilgængelige for tegnsprogsbrugere
- Nyheder på Tegnsprog skal bevares
- Vi skal have flere programmer tolket via den digitale kanal
- Vi skal have en løbende fortsat udviklling af Ordbogen over dansk tegnsprog

Novembernummeret af Døvebladet har tema om anerkendelse af dansk tegnsprog. I kan læse mere om november-nummeret her på DDLs hjemmeside.

forside-november-2007.jpg
 



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).