SIG DIN MENING!


Arkiv for kategorien ‘Det sker’

Mere nuanceret info om CI til nye forældre

torsdag, 2. april 2009

Dette er noget, DDL vil arbejde på i forbindelse med lanceringen af det nye deaf.dk inden for de næste par måneder. I øjeblikket er alle os medarbejdere i fuld gang med at skrive indhold til hjemmesiden inden for hver vores ansvarsområde.

Her bliver noget af det mest spændende en række artikler, facts og informationer om CI. DDL vil her fokusere på. tegnsprog er nødvendigt, selv om man givetvis kommer til høre en hel del med CI. Det er den nuance, der mangler fuldstændig, når den medicinske forskning i samarbejde med diverse interesseorganisationer nu direkte fraråder tegnsprog.

Her vil jeg anbefale en meget interessant artikel i det norske tidskrift for læger, hvor et forældrepar skriver om, at de valgte CI, fordi de var overbevist om, at deres døve barn blev hørende. Og med et fravalg af tegnsprog på baggrund af den viden, de fik fra det medicinske system, resulterede det i to sprogløse år for deres nu fire-årige datter Kaia:

Det er nærliggende, kanskje selvfølgelig for foreldre som får døve eller sterkt tunghørte barn, å forsøke å gi barnet tilgang til lyd ved å gi det cochleaimplantat. Spørsmålet er om det implantatet barnet får, alltid sikrer en god nok språkutvikling. Her er det tegnspråk kommer inn i bildet. Nybakte foreldre til døve barn trenger nyansert, kompetent og erfaringsbasert informasjon om de valg man står overfor. Hvorfor var det aldri noen som sa til oss at uavhengig forskning viser at dere trygt kan si ja takk til både tegnspråk og talespråk?

Læs artiklen her.

Til de af vores medlemmer, der føler, at DDL fokuserer for meget på CI, kan jeg også fortælle, at vi også arbejder på en omfattende sektion på hjemmesiden om døve, døvekultur og tegnsprog - herunder historie, kultur, teater, poesi og det helt særlige ved at være døv. Og så er der masser af lækre tegnsprogsvideoer.

Tegnsprogsforening vs. Døveforening

tirsdag, 24. marts 2009

Vores foreningskonsulent, Klaus, er lige nu i gang med at skrive en artikel til Døvebladet, der kigger nærmere på begreberne Tegnsprogsforening i forhold til Døveforening. Sagen er nemlig den, at flere af de foreninger, der for ca. 6-7 år siden skiftede navn til Tegnsprogsforening, nu vil tilbage til navnet Døveforening. Interessant, ikke?

Klaus fortæller, at Århus Tegnsprogsforening lige er konverteret tilbage til Århus Døveforening. Aalborg Tegnsprogsforening talte om det, men lod det ligge. Tegnsprogsforeningen af Storkøbenhavn (1866) vil fremlægge forslaget om at gå tilbage til Døveforening ved næste generalforsamling.

Her for ikke så længe siden overværede jeg en svensk snak på Facebook om, at man ikke længere ville definere sig som tegnsprogsbruger - hvorfor ikke bare definere sig som døv? En af dem skrev: Jeg har ikke tegnsprog som identitet. Det er mit sprog. Men jeg er døv, og det er min identitet!

Så… er døve i gang med et slags opgør mod det noget mere politisk korrekte ord tegnsprogsbruger (der favner mere bredt)? Er døve internt i foreningerne mon i gang med et slags opgør mod, at fagfolk, skoler og andre steder, er så bange for at bruge ordet døv?

Statusupdate fra redaktionen

fredag, 13. marts 2009

April-nummeret får vi tilbage fra grafikerne i dag, og så skal der læses korrektur, så bladet er klart til at blive sendt videre til posten engang i næste uge. Som sagt er temaet tilgængelighed. Nu er der ved at være tid til at viske tavlen ren og gå i gang med næste nummer.

Vi har ikke 100% afgjort noget omkring temaet, men jeg regner med, at næste tema vil komme ind på hvad der er sket på Nyborgskolen. Vi vil prøve at sætte fokus på hvad det er, kommunikationen betyder for mennesker. For døve. Mellem døve og hørende. Fra hjerte til hjerte. Hvad sker der, hvis kommunikationen glipper eller bare helt enkelt mangler?

Og så sker der også en hel masse spændende ting i døveverdenen. Ting som alle kender til og ting som kører deres eget løb og som ikke ret mange kender til. Vi prøver at være med overalt. Men det går selvfølgelig ikke uden respons fra jer læsere og jer medlemmer. Så hold jer endelig ikke tilbage, hvis der var et eller andet.

God weekend!

Uroligheder på Nyborgskolen skaber debat

onsdag, 4. marts 2009

nyborgskolen-064.jpg

Der har i løbet af de seneste måneder været en hel del uroligheder på Nyborgskolen, som er Danmarks eneste efterskole for døve. Konflikter, hjemsmidning, kollektive afstraffelser. Der er tydeligvis en lille gruppe, der laver “ballade” men det går ud over alle efterskoleeleverne.

I weekenden blev fire unge døve efterskoleelever anholdt af politiet for hærværk efter en opringning fra pædagogerne på kollegiet. De blev lagt i håndjern og fik hænderne om bag ryggen. Det har været rundt omkring i medierne efter at Region Syddanmark sendte en pressemeddelelse ud som kan ses i Nyborgskolens elektroniske nyhedsbrev.

Hændelsen er omtalt i en række forskellige medier:

http://www.tv2fyn.dk/article/185472:Indland–12-elever-sendt-hjem-efter-haervaerk
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/315721:Danmark–12-elever-sendt-hjem-efter-haervaerk
http://www.nordjyske.dk/indland/forside.aspx?ctrl=10&data=2%2c3093727%2c5%2c3
http://www.seoghoer.dk/Nyheder/NewsFeed/Indland/LBRN7PSLBA120995.aspx
http://ekstrabladet.dk/112/article1134534.ece
http://jp.dk/indland/article1620631.ece
http://www.fyens.dk/article/1195164:Nyborg–12-elever-sendt-hjem-efter-haervaerk
http://www.faa.dk/article/115740:Forside–Elever-sendt-hjem-efter-haervaerk-og-trusler
http://www.tvsyd.dk/12-elever-sendt-hjem-efter-h%C3%A6rv%C3%A6rk-0

Der er opstået en del debat i kølvandet på disse artikler. Og debatten handler om noget helt andet end den vinkel, Region Syddanmark har meddelt til pressen. 

Debatten handler om at elever og personale på kollegiet på Nyborgskolen har store kommunikationsproblemer. Under urolighederne skulle der være fire pædagoger til stede. Efter forelydende kunne kun en af dem tegnsprog på et niveau, der var acceptabelt nok til at kommunikere ordentligt med eleverne.

Hvis man gerne vil vide nærmere og grave et spadestik dybere i sagen, kan man følge med i de efterfølgende kommentarer. Et godt sted at starte er at gå ind på Fyens Stiftstidendes hjemmeside. Her kører en debat, der indtil nu har 55 indlæg.

Mange voksne døve er rystede over hændelsen på Nyborgskolen. De fleste har selv været elever på Nyborgskolen og kan genkende en række problemer. Det er ikke noget nyt, at døve ofte er omgivede af pædagoger eller lærere, der ikke kan tegnsprog. Men denne sag er et eksempel på, hvordan det så kan gå så galt. Derfor er der mange døve, der mener, at “ressourcestærke døve” straks bør gå ind i sagen. 

DDU og DDL er gået aktivt ind i sagen. Interesseorganisationernes vinkel på sagen er ikke at blande sig i de mange problemer, der ligger bag, men at understrege, at det at lægge døve i håndjern og at ikke oplyse dem om hvad de er sigtede for, krænker døves rettigheder.

Det er mange døves håb at pressen også belyser den anden side af debatten - de unges side. Det ser ud til at der begynder at ske noget. Læs blandt andet den seneste artikel i Fyens Stiftstidende her:

Døve vrede efter anholdelse efter hærværk

Og til allersidst vil jeg  gerne knytte en kommentar til polemiken. Jeg kunne muligvis godt frygte, at pressen ville vinkle det som om at døve var vrede over anholdelserne. Her er det vigtigt at tilføje, at døve eller interesseorganisationerne DDL/DDU på ingen måde accepterer eller forsvarer, at hærværk er nogen god måde at løse konflikter på.

Det vigtige er derimod at belyse de mange årsager, der ligger bag denne voldsomme hændelse. Det er derimod tydeligt at se, at personalet på Nyborgskolen ikke har de fornødne ressourcer til at håndtere elever, der har ekstra problemer ud over at være døve. Der er mange, der i forskellige debatter rundt omkring har sagt, at ledelsen på Nyborgskolen er gået i gang med at vaske hænder.

Vi taler også om det faktum, at døve børn og unge døve er, og altid har været, omgivet af personale, der ikke kan tegnsprog godt nok, eller forstår døve. Mon ikke hændelsen kan tolkes som en falliterklæring af det helt store?

Aalborgnesiske døve protesterer

mandag, 9. februar 2009

Oppe i Nordjylland vil de døve pensionister ikke sidde stille og se på at de ikke kan få ældrevejledning. Læs nyheden fra Nordjyske.dk:

http://nordjyske.dk/aalborg/forside.aspx?ctrl=10&data=28%2c3071426%2c2875%2c3

DDL har fået en ny bevilling fra Velfærdsministeriet, så landsforbundet kan arbejde videre på at finde en permanent løsning omkring ældrevejledning til døve.

Men det ser ud til at “græsrødderne” også gør deres arbejde!

Ladt i stikken på skadestuen

torsdag, 9. oktober 2008

Her på DDL kommer der jævnligt henvendelser fra døve, der fortæller historier. I dag var det vores praktikant, der havde en ubehagelig oplevelse. Her er hendes historie:

Nezahat Taskin kommer på skadestuen ved Glostrup Sygehus. Hendes 5-årige datter er faldet på legepladsen og har slået næsen med en masse blod til følge.

Ved receptionen spørger hun, om de kan få indkaldt en tegnsprogstolk. Attituden er afvisende.

- Vi finder ud af det, slår receptionisten det hen. Nezahat og pigerne bliver sat til at vente. Hun ved ikke, hvad der sker. Nogle gange er hun oppe og spørge, hvornår det bliver deres tur til at komme ind til lægen.

Der går 4 ½ time. De bliver endelig indkaldt til lægen, og igen spørger Nezahat, om tolken er kommet. Men der er tilsyneladende aldrig blevet bestilt en. Nezahat havde i forvejen regnet det ud.

Lægen og Nezahat prøver at kommunikere via papir og blyant. Lægen skriver til hende i korte sætninger. Det er ikke de store forklaringer, hun får. Nezahat opdager, at lægen bag hendes ryg siger noget til hendes ældste datter på 11 år. Den 11-årige svarer prompte:

-Jeg er ikke tolk. Opholdet på skadestuen ender med at Nezahats 5-årige datter bliver behandlet og kommer hjem. Næsen var heldigvis ikke brækket.

Men de ubehagelige oplevelser har sat sig fast i Nezahat Taskins bevidsthed. Og hun er ikke den eneste. Hun ved at mange døve har haft lignende ubehagelige oplevelser på samme sygehus.

Om episoden fortæller hun:

- Jeg har sovet skidt hele natten fordi jeg igen og igen har gennemgået episoden oppe i hovedet. Hvad nu, hvis jeg ikke havde været der? Havde det været det min eks-mand, der fulgte vores datter til skadestuen, så kunne han ikke læse dansk. Hvad havde de så tænkt sig at gøre? Og hvad med alle de døve, der ikke lige kan klare sig uden tolk?

- Jeg kan ikke bare lige glemme episoden. Jeg kunne ikke få tolk, og den attitude jeg mødte, var arrogant. Det fik mig til at føle, at man ikke så mig som et værdigt menneske. De prøvede at få min lille datter til at tolke. Personalet blev ved med at tale og tale – hen over hovedet på mig. Det var så ubehageligt.

Er der nogen, der læser med på bloggen, der har haft lignende oplevelser? I så fald vil Nezahat og vi gerne høre om dem. Nezahat kan kontaktes på: nt@deaf.dk

Historien kunne godt rejse nogle tvivl:

Hvornår har døve RET til tolk?
Hvad er hospitalerne forpligtede til i akutte situationer?
Hvor findes der en akut tolke-linje?
Hvad ved døve om deres rettigheder?

Måske det er et emne, vi skal have sat mere fokus på - hvad mener I?

Farvel til Fredericiaskolen?

torsdag, 31. juli 2008

Der er i det hele taget ikke ret mange blogs, der beskæftiger sig med døveverdenen som sådan, men et af dem er Fredericiaskolens blog, skrevet af forstanderen Svend Erik Hansen, der har været aktiv i døveverdenen i mange år. Bloggen er en del af et ellers ret informativt skole-website. Og det er en blog, der reflekterer, og som udtrykker meninger og holdninger. Svend Erik har senest skrevet Farvel til Fredericiaskolen?.

Prøv selv at læse indlægget - her dukker der flere spørgsmål end svar op hos mig som læser. Hvad mener han? Hvad tænker han? Men jeg vil skyde på at baggrunden for dette farvel er, at Fredericiaskolen fremover vil hedde Center for Høretab / Region Syddanmark. Jeg vil heller ikke komme med nogen meninger, men ville lige dele dette link med jer læsere.

Det sker i døveverdenen

onsdag, 30. juli 2008

Så er der gang i redaktionen igen efter tre dejlige lange ugers sommerferie. Det er varmt udenfor og vi er nogen, der overvejer, om ikke vi burde have placeret ferien nu. Men nu er der jo et blad der skal udkomme, så ferien må vente. Og hvad skal septembernummerets tema så handle om? Ja, det er et spørgsmål, der får lov til at svæve i luften et øjeblik. Jeg sidder her og tænker så det knager:

Hvad sker der i døveverdenen lige nu?

Jeg har været på ferie i tre uger. Så jeg er lidt ude af føling med døveverdenen. Men jeg kunne også spørge mig selv: Hvad er døveverdenen? Er det her i København hvor der er flest døve? Eller er døveverdenen de forskellige arrangementer for døve, der her i sommeren er blevet afholdt? Er det døveskolerne, døveforeningerne eller vennekredsene? Hvad skal man sortere efter?

Jeg vil lige brainstorme lidt omkring hvad jeg ved. Der har været rigtig mange arrangementer for unge denne sommer. Blandt andet har der været Nordisk Ungdomslejr i Sønderjylland. Der er forskellige internationale arrangementer for unge døve rundt omkring i Europa, blandt andet EUDY Camp i Beograd, Serbien. Om der har været flere arrangementer end normalt denne sommer ved jeg ikke. Holdt man også mange arrangementer for 10, 20, 30 år siden, eller var man dengang mere lokalt forankrede i døveforeningerne?

Jeg synes at have hørt at Tegnsprogshusets nye storkøkkenprojekt er ved at komme i gang. Og projektet skulle tilsyneladende være udmundet i et storkøkken/cateringsfirma ved navn Allehånde. Et poetisk klingende navn, når man tænker på, at det kombinerer navnet på et krydderi med betegnelsen for hænder som symbol for tegnsprog. De har ikke just været informative med hvad de har gang i, men jeg kunne forestille mig, at en af deres visioner er at få ansat døve i projektet. Altså skabe flere arbejdspladser for døve.

Og hvad arbejdspladser angår, her kunne man snakke om tegnsprogsmiljø, hvor mange døve og hørende der er ansat på de forskellige arbejdspladser, ansættelsespolitik, holdninger blandt kolleger, karrieremuligheder.

Og nye arbejdspladser i døveverdenen er faktisk ret tiltrængt i øjeblikket.

For noget af det andet store, der summer rundt omkring er, at mange af de gode arbejdspladser i døveverdenen forsvinder med lynets hast. Døveskolerne skrumper ind, døve lærere er ikke længere et aktiv for døveskolerne (fordi de nye døve børn tilsyneladende har andre behov) – derfor er der flere dygtige og veluddannede døve der mister deres gode jobs. Stadig flere døve må “kæmpe” om stadig færre jobs. Fordi de gerne vil have arbejdspladser med tegnsprogsmiljø. Det er en af de dårlige ting ved døveverdenen lige nu.

Men der er også gode ting. Der summer af initiativ rundt omkring. Men vi ser stadig flere tage initiativ til at prøve nye veje, tage nye uddannelser, starte noget selvstændigt op eller arrangere noget spændende. Døves Dag den sidste lørdag i september er (forhåbentlig) blevet genoplivet i Danmark. Mange døve mødes med hinanden i nye rammer, som ikke nødvendigvis hedder døveforeninger. Unge netværker i stor stil via Facebook, mødes med hinanden og så videre.

Døves Nordiske Råd har snakket om, at der er noget nyt under omsejling - eller har været det længe. Identitetet som døv er en svævende størrelse. Unge døve har det godt. Uddannelse, tolkning, accept af dem som mennesker er nogenlunde på plads - selvfølgelig er alt ikke gnidningsfrit, men døve har det faktisk godt og har mange muligheder. Det vil jeg i hvert fald gerne påstå. Men hvad betyder døveidentitet så? Og har den været under forandring?

Og så er det de endnu yngre medlemmer af døveverdenen. En meget omdiskuteret gruppe, i hvert fald blandt nogle døve. Andre døve er ikke interesserede i at bekymre sig for døve børn med CI, nu hvor indflydelsen fra døve voksne alligevel er ekstremt minimal. Men ikke desto mindre kan døveverdenen ikke komme udenom CI, hvadenten man vil det eller ej.

Den teknologiske udvikling kombineret med døveverdenen startede allerede tilbage i 50′erne, hvor de første høreapparater slog gennem, til i dags meget mere moderne CI apparater. Men måske vil man om 15 år klaske sig på lårene af grin over kvaliteten af det CI, der findes i dag.

På det personlige plan mener min hørende kæreste (mange unge døve indgår i højere grad forhold med hørende) at teknologien vil komme til at give døve den fulde mulighed for at blive hørende, eller endda superhørende (og med det mener jeg uden ekstra specialpædagogiske krumspring) Faktisk sagde min føromtalte kæreste, at han mente, at der max vil gå 20 år endnu, og så var den sag på plads, og jeg var hørende. Interessant tankegang, som jo kunne være værd at undersøge nærmere. Tror vi på det, og hvor interesserede er vi døve i at blive hørende?

I forlængelse heraf kunne det også være spændende at finde ud af hvad man pusler med på døve/hørehæmmedes vegne i den teknologiske og medicinske verden? Her kunne man komme ind på det, der hedder stamcelleforskning, genteknologi, måske nanoteknologi og alt andet godt fra den kant.

Der er en million forskellige emner, man kunne tænke sig, blev taget op. Ovenstående betragtninger er mine egne, dem, jeg personligt synes er mest spændende. Og jeg vil vædde på at jeg i mine causerier har glemt rigtig mange hjørner og krinkelkroge i døveverdenen, og her må I meget gerne supplere med hvad I har af viden. Der er jo også tolkeområdet, som lige nu er under intensiv politisk og lobbyistisk forhandling.

Ordet er frit!

Norsk Tegnsprog anerkendt

mandag, 30. juni 2008

Jubel blandt døve i Norge. Norsk tegnsprog skal officielt anerkendes. Den melding kom i dag. Med sådan en anerkendelse bliver der blandt andet taget hånd om ansvaret for videreudviklingen af norsk tegnsprog via Norsk Sprogråd.

Den norske kultur- og kirkeminister Trond Giske siger til Avisernes Nyhetsbyrå:

– Tegnspråk er et fullverdig språk, og en del av den norske språkfloraen. Og det er viktig for mange mennesker i Norge at tegnspråk nå får anerkjennelse og status som et selvstendig språk.

anerkendelse.jpg
Illustration: Bora Tükenmez

Det var en dejlig melding at få - at et andet skandinavisk land er kommet så langt i kampen om anerkendelse af tegnsprog. Nu må vi bare håbe at vi engang opnår noget lignende her i Danmark.

Læs mere om den norske anerkendelse her:

Det Norske Døveforbunds website

Tegnsprogskreativitet

onsdag, 11. juni 2008

Kunst, kultur og tegnsprog. En fantastisk, eksplosiv cocktail - især hvis man sætter kreative kræfter på. Det er faktisk ret smukt, og giver det hele en ekstra dimension i forhold til hørendes kunst og kultur. Tegnsprog er levende, og det ses især gennem kunst og kultur.

shapeimage_1.jpg

Norske Con Mehlum, der er døv, skuespiller, tidligere model, og som nu arbejder med drama og scenografi, står sammen med sin kone, Ipek, der også er aktiv skuespiller, bag kulturportalen ZOOM, der med web TV sætter fokus på forskellige internationale kulturevents for døve.

Jeg personligt er ret glad for deres portal, for her finder man spændende og smuk klipning, fokus på personer, ikke alt for lange dialoger, og masser af smukke stemningsbilleder. Et rigtig godt alternativ, hvis man ikke altid synes, at dansk tegnsprogs tv sætter fokus på det, man interesserer sig for.

Senest har de været til Deaf Erotic Party i Milano - et koncept, der skurrer lidt underligt i vores nordiske øjne, men ikke desto mindre, jeg kan kun anbefale jer at afsætte 12 minutter på reportagen. Her kan I møde Slawo, professionel døv bartender, og Silke, døv model. Sproget er internationalt tegnsprog, men billederne taler fint for sig selv.

Tjek zoom.coip.no ud her



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).