26. marts 2010
Læs i dette nummer om Lise Lotte Kjær, der giver sin mening til kende.
Her kan du debattere videre om dette emne; hvilke sprog skal præsten bruge i kirken? Tegnstøttet kommunikation eller tegnsprog? Hvad kalder du din præst: Døvepræst eller tegnsprogspræst?
Mange hilsener
Kim Kanstrup Kjeldsen
Mange hilsener
Kim Kanstrup Kjeldsen
Har du mon allerede fået smugkigget i Døvebladets juninummer? For her der der masser af baggrundsstof, informationer, facts og stof om tolkeudredningen, som kom for et par uger siden.
Rapporten konkluderer bl.a.:
At der mangler 100 tegnsprogstolke før behovet er dækket
At kun 60% af pengene går til løn - resten går til administration
At i 27% af tilfældene hvor døve har brug for en tolk, får de ikke en tolk
At uklare regler omkring bevilling til tolk skaber forvirring hos brugerne
Rapporten tegner også et billede af, at det frie tolkevalg er meget vigtigt for døve, og at halvdelen af brugerne kan føle sig nervøse, hvis de ikke kender tolken på forhånd.
Kender du til det? Hører du til dem, som sjældent har problemer med at få tolk - eller har du nærmest opgivet på forhånd, når du ved, at du skal bestille?
Så er det ved at være ude hos jer læsere. Maj nummeret. Hvis I ikke kan vente, kan I lige få en smagsprøve på, hvad Døvebladet handler om næste gang. I denne uge får vi juni nummeret tilbage fra vores grafikere - og som tidligere sagt, er temaet tolkning. Vi går nærmere ind på hvad det er, tolkeudredningen har vist. Og så har vi derudover også en række spændende artikler. Mere herom i et senere blogindlæg.
Døvebladets majnummer
Tema: Nyborgsagen
Nyborgskolen er Danmarks eneste efterskole for unge døve. I marts opstod der en ophedet debat blandt forældre, elever og tidligere pædagoger, oven på en politianholdelse og en række hjemsendelser af elever.
En nærmere undersøgelse viser, at Nyborgskolen er præget af uro, og at der er en stram pædagogisk linje med mange regler og kollektive straffe. Mange af de pædagoger, der er ansat på kollegiet kan ikke tegnsprog nok til at håndtere urolighederne.
Døvebladet har i dette temanummer set nærmere på hvordan elever, personale, forældre og ledelse på Nyborgskolen kommunikerer med hinanden.
Læs også:
Ud over temaet om Nyborgsagen kan du blandt andet også læse om:
Tegnsprogsforening eller døveforening?
Vi skaber bedre livskvalitet hos ældre
Døve findes ikke i Cambodja
Så er den her: Tolkeudredningen
Jeg - en cyborg
Majnummeret fås fra den 11. maj
Så har vi lige shippet maj-nummeret afsted. Temaet bliver Nyborgskolen. Vi har fået at vide, at bladet desværre er forsinket på grund af, at noget er hoppet af kæden i processen. Så I skal regne med at have bladet i hånden omkring den 11. maj.
Juni-nummeret har tema om tolkning. DDL er tæt på at få tolkeudredningen endeligt godkendt. Derfor sætter Døvebladet fokus på en række vigtige pointer fra udredningen. F.eks. at det skal være nemt at bestille tolk. Det er en proces, der kan være kringlet, når man er bruger. En anden vigtig pointe er, at at tolken skal komme, når man har bestilt en. Lige nu er der stadig ikke tolke nok til at dække behovet.
Og som altid tuner vi ind på en casehistorie, og denne gang er vores hovedperson Kirsten, der stiftede bekendtskab med at bruge tegnsprogstolk i midten af 70′erne, og som i dag er en aktiv tolkebruger i forbindelse sit arbejde som ene døv i en virksomheded med 800 ansatte, og så i sit privatliv.
Vi har lige haft redaktionsmøde og er blevet enige om, at august-nummeret skal være et rart sommernummer. Derfor tager vi til København - hvor vi ser på hvordan det er at leve som døv i hovedstaden.
Tema: Tilgængelighed i hverdagen
Mange døve har lært at leve med de genvordigheder, der opstår som følge af manglende informativ og kommunikativ tilgængelighed, når de bevæger sig rundt i den offentlige trafik med tog eller bus. Men er døve egentlig klar over, hvor meget de i virkeligheden går glip af? Døvebladet har i dette nummer talt med DSB og taget med Nikolaj på togtur.
Læs også:
Ud over temaet om tilgængelighed kan du blandt andet også læse om:
• Jeg – en cyborg
• Portræt af Videnscentret
• Slagtere på kursus i tegnsprog
Aprilnummeret fås fra den 2. april.
April-nummeret får vi tilbage fra grafikerne i dag, og så skal der læses korrektur, så bladet er klart til at blive sendt videre til posten engang i næste uge. Som sagt er temaet tilgængelighed. Nu er der ved at være tid til at viske tavlen ren og gå i gang med næste nummer.
Vi har ikke 100% afgjort noget omkring temaet, men jeg regner med, at næste tema vil komme ind på hvad der er sket på Nyborgskolen. Vi vil prøve at sætte fokus på hvad det er, kommunikationen betyder for mennesker. For døve. Mellem døve og hørende. Fra hjerte til hjerte. Hvad sker der, hvis kommunikationen glipper eller bare helt enkelt mangler?
Og så sker der også en hel masse spændende ting i døveverdenen. Ting som alle kender til og ting som kører deres eget løb og som ikke ret mange kender til. Vi prøver at være med overalt. Men det går selvfølgelig ikke uden respons fra jer læsere og jer medlemmer. Så hold jer endelig ikke tilbage, hvis der var et eller andet.
God weekend!
Og så er der endnu en gang mulighed for at lure næste nummer af:
Døvebladet i marts
Tema: CI – en voksen beslutning
I dag ser vi et sandt boom af CI operationer blandt døvblevne voksne. Og der findes også voksne, døve tegnsprogsbrugere, der ligeledes helt frivilligt vælger at lægge sig under kniven for at opnå denne kunstige hørelse. Døvebladet kommer i dette tema nærmere ind på, hvordan valget om at få en CI-operation påvirker ens identitet og selvudvikling som døv og som tegnsprogsbruger.
Andre artikler
Udover temaet om CI kan du også læse artikler om:
- Det står DDL for – landsforbundets nye værdier
- Nyt fra kultur- og seniorområdet
- Reportage fra Teater Glads skuespilleruddannelse
- Mød Mie, der har udgivet en bog om babytegn
Så er marts-nummeret næsten på plads. Vi har korrektur disse her dage. Temaet er som sagt: CI - en voksen beslutning. Der kommer en “teaser” inden for denne uge, når vi har fået shippet hele dynen afsted til tryk. Og denne gang følger der for øvrigt et ekstra blad med Døvebladet - nemlig DDL’s Årsmagasin.
Nu er jeg så i fuld gang med at kigge på april-nummerets tema. Vi er på sidste redaktionsmøde blevet enige om, at temaet skal handle om tilgængelighed. Det er noget, der fylder en stor del, når man er døv.
Hvad betyder det for døves daglige liv, at de har lige adgang til alle de ting, som alle (hørende) mennesker tager for givet?
Her kan vi jo snakke om tv, er der undertekster, er der tegnsprogstolkning? Hvordan er kvaliteten af de medier, der er målrettet til døve? Hvad gør en døv, hvis alle i toget pludselig står af, og der er kaos på perronen? Fiser forvirret rundt, vel sagtens - for man har jo ikke fået en kinamands chance for at finde ud af, hvad der er los. Og tænk, hvis man sad fast i en elevator… og ikke kunne bruge nød-nummeret? Og så videre, og så videre.
Jeg kunne godt tænke mig at finde nogle brandgode eksempler på, hvornår det er, at tilgængeligheden fungerer.
Og hvornår er det, tilgængeligheden bare overhovedet ikke fungerer? Hvad er det, der er vigtigt for jer, som bare skal fungere? Og hvad kan I leve med? Hvad drømmer I om? Hvad fungerer for jer, og hvad gør ikke?
Næste tema i Døvebladet handler om voksne døve og CI. Indtil har fokus mest været på børn og CI. Men på landsplan er der faktisk 600-700 voksne, der har fået en CI operation, og for børnenes vedkommende er det kun op til 400, oplyser ledende kirurg på Odense Universitetshospital, der er et af de tre steder i Danmark, hvor voksne bliver opereret.
De fleste af de personer, der får en CI, er døvblevne, voksne, der i en sen alder har mistet hørelsen. Men et stadig stigende antal døve vælger at lægge sig ind under kniven for at opnå hørelse. Man kan ikke kategorisere dem alle som døve som sådan, men her taler vi om alle fra hørehæmmede, svært hørehæmmede og så døve. Fælles for dem er, at de bruger tegnsprog. Vi fokuserer på, hvad der er for nogle tanker, man som CI patient får lige før, under og efter en CI operation.
Vi møder en af de første døve tegnsprogsbrugere, der fik en CI, og som lige har fået nummer to. Hun er meget glad for sine implantater, som hun bruger aktivt i sit arbejde i et hørende miljø. Solstrålehistorierne er der. Og dem markedsfører vi gerne.
Derudover har DDL en erfa-gruppe for tegnsprogede CI brugere, folk der overvejer en CI eller bare er nysgerrige. Gruppen holder møde ind i mellem, og Døvebladet har været med til et møde. Meget interessant.
Så er der et andet, meget interessant dilemma, som jeg gerne vil diskutere med jer. Jeg er selv døv, så jeg er naturligvis ikke 110% objektiv - nedenstående er hvad jeg spørger om, og jeg forventer ikke fuld enighed, men vil meget gerne have alle vinkler på bordet:
I mange, mange år har mange såkaldte eksperter, audiolopæd’er, pædagogisk personale osv. mere eller mindre tudet døve ørerne fulde: Det bedste er at komme til at høre. Prøv at tale. Så kan du bedre passe ind i normalsamfundet. Skolerne har altid fokuseret meget på tale. Og høreapparater. Mange døve har strittet imod. Hvorfor ikke acceptere os, som vi er? Vi fungerer fremragende med tegnsprog. Vores manglende hørelse er ingen sorg, som mange hørende og hørehæmmede mener, det er.
CI er af samme grund blandt mange døve blevet opfattet som noget fremmed og truende. Som et forsøg på at fikse noget. Det er lægernes skyld, de prøver at manipulere med os, er der blevet sagt.
Nu er der så flere og flere døve, der står frem og siger: Okay jeg vil gerne høre, kan jeg få en CI? Nu siger de, at det virker på børn; de bliver hørende. De nye hørende. Håbet vokser. Hvis de siger, det virker, så hvorfor skulle det ikke også virke på mig? Jeg gør gerne en indsats for at komme til at høre. Og så er tilbagemeldingen: Desværre.
Det er sandheden, som flere døve løber panden ind i nu. De audiologiske afdelinger anbefaler ikke CI som nogen løsning til døvfødte. Det vil ikke komme til at virke godt nok, peger alle erfaringer på, fortæller føromnævnte kirurg fra Odense Universitetshospital. Døve har fået afslag, og nogle har kæmpet en indædt kamp.
Er det rigtigt nok spild af samfundets ressourcer at operere voksne døve, når de sikkert ikke får så meget ud af det? Eller har de også ret til at få en chance? Hvem vurderer, hvad der er en succes, og hvad er ikke? Er døves skuffede forventninger et resultat af samfundets ekstreme fokus på, at hørelse er det eneste rigtige?
Ordet er frit…
