SIG DIN MENING!

Den høje standard af tegnsprogstolkning vi har i landet er noget af det vigtigste DDL og andre instanser har opnået. At døve har adgang til tegnsprogstolk er i høj grad medvirkende til at døve kan tage en uddannelse og være på arbejdsmarkedet på lige fod med andre danskere.

Gennem sommeren er der kørt en debat på bestyrelsens blog om hvordan det skal se ud i fremtiden. Jeg følger med - og det gør mange andre også. Det er et vigtigt emne - som bliver fokus eller tema til Døvebladets oktober-nummer.

Situationen er den at tolkepriserne bliver ved med at stige. DDL er bekymrede over prisernes himmelflugt. I yderste konsekvens kan det ende med, at offentlige instanser måske ikke længere vil betale for at døve kan få tegnsprogstolk. Hvad så i fremtiden? Der er også dukket utrolig mange mindre konkurrenter op og man kan måske frygte at det i sidste ende kommer til at gå ud over kvaliteten af tolkningen og forholdene for de døve tolkebrugere og sidst, men ikke mindst - tolkenes arbejdsbetingelser.

Ikke alle tolkeudbydere kan klare konkurrencen på markedet. Hvis alt bliver underlagt de frie markedskræfter, hvor kapitalen har det sidste ord, hvordan kan man så sikre ro og orden i geledderne? Hvordan kan man sikre sig, at opgaver, der ikke er specielt gavnlige for en forretning, bliver ført ud? Er der f.eks. nogen der vil påtage sig at tage eksamenspraktikken til de tolkestuderende, at køre rundt til tolkeopgaver i udkants Danmark, selv om det er en underskudsforretning?

Det er et vigtigt emne - som bliver fokus eller tema til Døvebladets oktober-nummer. Det passer med at DDL i dag offentliggør deres visioner for det fremtidige tolkemarked. Visionerne skal fungere som oplæg til debat og kommende initiativer.

Jeg er interesseret i at få sat menneskelige ansigter på tolkesituationen. Hvad fungerer nu? Hvad fungerer ikke? Hvad skal fungere? Derfor vil jeg herigennem prøve at finde nogle kilder. Jeg vil meget gerne i snak med en døv, meget gerne fra Fyn eller Jylland - eller måske en af Danmarks udkantsområder. Personen skal have prøvet alle mulige situationer med tolkning og have en mening om hvad der er godt og mindre godt. Det kan være uddannelsetolkning, socialtolkning, tolkning til praktiske anliggenheder (læge mv.) Interviewet skal give et billede af de typiske situationer en tolkebruger oplever.

Hvis I derudover har nogle vinkler eller problemområder I mener ikke er blevet belyst godt nok i debatten vil jeg også meget gerne høre fra Jer.

Jeg kan kontaktes på mb@deaf.dk eller i kommentarfeltet.

Nu har jeg lige smækket en lille artikel sammen, der taler varmt for DDLs nye blogs. Både Døvebladets blog og bestyrelsens blog. På den måde håber jeg også, at der er flere læsere, der får øjnene op for at der faktisk sker ting og sager her på sekretariatet. Artiklen kommer i september-nummeret.

Her kan jeg afsløre at temaet bliver internationalt - med nyheder og historier fra den store døveverden. Min kollega Pernille og jeg sidder her på sekretariatet i Snaregade og knokler som små asener for at få de sidste brikker i puslespillet til at gå op. Der er ikke noget så skønt som at kunne sætte det ene flueben efter det andet på to-do listen.

Det er ikke let at være døv i uddannelsessystemet. Det kan jeg personligt skrive under på. Faktisk kræver det for en døv studerende mere end blot vilje af stål at gennemføre den uddannelse, man nu har sat næsen op efter. Som døv studerende i et hørende miljø må man sluge utallige kameler hele tiden. Og det kan være utrolig ensomt. Døve kan sagtens klare fagligheden, men det er det sociale på studiet, som er den største forhindring.

Hver gang jeg taler med andre døve studerende, nikker vi altid genkendende til den følelse af at sidde helt foran i salen, fordi tolken skal have gode lydvilkår, mens alle klassekammeraterne sidder sammen bagved og hygger sig. For ikke at tale om gruppearbejde, som til tider kan udvikle sig til noget af det mest trælse, stressende og hårde - sådan at mange døve simpelthen vælger at arbejde alene.

 Alt det synes jeg virkelig kunne fortjene nærmere granskning i et eventuelt kommende tema af Døvebladet. Uddannelse er jo vejen frem i følge vores samfund. Uddannelse, uddannelse og mere uddannelse. Og kombineret med statistikkerne fra Castberggaards arbejdsmarkedsundersøgelse kan man også se, at der her virkelig er et område at tage fat på. Jeg har også hørt at der hos Danske Studerendes Fællesråd er ved at være iværksat en undersøgelse omkring handicappede studerende.

Det er jo forhåbentlig slået fast, at døve ikke er dummere end andre. Men hvorfor er der så mange døve, der falder fra uddannelserne? Og hvad med alle dem, der ikke har mod på overhovedet at starte? Hvordan kan døve få læreplads, når det i forvejen er svært at finde noget? Kan man som døv få studiejob? Hvad med relevant arbejde, der passer til den uddannelse man har taget? Hvordan er døves uddannelsesniveau? Hvad er de seneste undersøgelsesresultater? Hvad er de mest populære studier? Hvordan fungerer det sociale og faglige med de hørende studiekammerater? Er de klar over hvordan det er for deres døve kammerater?

Jeg kunne vældig godt tænke mig at høre om I læsere har noget at sige til de her ideer jeg pusler med. Måske I har nogle gode historier, ideer eller cases?

Endelig virker vores system igen. Efter at alt har stået stille et par dage og en tilsnigende panik var begyndt at krybe hen over især informationsafdelingen - er det godt at få adgang til samtlige artikler og billeder igen.

I dag sorterer jeg billeder ud. Det er et arbejde, som jeg finder utrolig irriterende. Alle de mærkelige fejlskud. Selv om billeder er fantastisk skønne at se på, selv om de er noget af det vigtigste for Døvebladet (det er jo ikke for ingenting at døve er visuelle) - så er det absolut ikke min kop te at tage billeder. Og især ikke at sortere i dem. Men resultatet bliver jo heldigvis, at kun de flotteste bliver valgt ud. Jeg glædes så derfor, når jeg sidder med det færdige resultat i hånden: Et styk fint blad, der har lækre billeder. Så er sliddet det værd.

Til alt held har jeg observeret at der er utrolig mange døve, der er dygtige til at tage lommekameraet op og bruge det. Hvor som helst, når som helst. I dag er selv små digitalkameraer rimelig gode, så der er faktisk mange af billederne, der er ganske hæderlige både på kvalitet og som helhed.

Så faktisk ville vi her på redaktionen kun være glade, hvis nogle læsere havde nogle pragt-skud, de gerne vil dele med andre, og de så sendte dem herind. Nogle gange kniber det nemlig at finde billeder. Hvis vi skriver artikler om tolke-området for eksempel, er det altid de samme gamle standardbilleder, der dukker op.

Jeg kan ikke love, at alle læser-indsendte billeder kommer i Døvebladet, men hvis billedet passer til noget redaktionelt vi har, og er godt, så vil jeg meget gerne sætte det i - og det er fast kutyme, at fotografen krediteres med navn.

Vi vil nemlig gerne opprioritere billedsiden så meget som muligt, og nogle gange kan det være svært, hvis det eneste vi har af et givent arrangement er et grumset og ufokuseret gruppebillede af 30 mini-lystfiskere i waders ved Kattegat.

Det er faktisk ikke altid så let at skrive. At skrive på bloggen og at skrive artikler til Døvebladet er to helt forskellige ting. Her på bloggen kan man altid knytte nogle løse strøtanker sammen og skrive dem ned. Ikke så meget research eller endegyldige sandheder. Hvis man er heldig, kommer der feedback. De løse strøtanker bliver knyttet sammen med endnu flere strøtanker, og så er der måske opstået en spændende debat eller ide.

Der er deadline på Døvebladet i dag. Temaet er den internationale døveverden. Og jeg har til stadighed fundet på en masse undskyldninger for at udskyde nogle af de mere svære og tunge artikler. Har vandret rundt, pludret med kollegerne, hentet mere kaffe, sat papirer i system, smidt ud. Kigget på skærmen. Tjekket facts, tjekket mail, svaret mail. Fået nye ideer, skrevet dem ned, tjekket dem efter. Selv dette blogindlæg er en overspringshandling. Måske mine overordnede og I læsere ville ryste misbilligende på hovedet, nu hvor I vidste, at jeg er i fuld gang med en overspringshandling.

Men Døvebladet kommer ud til tiden som altid, og så er det måske lykkedes at skabe et billede af, at der trods alt er mennesker bag redaktionen. Sådan. Og nu tror jeg, at jeg vil til at udvælge billeder til en billedcollage, der skal pryde midtersiderne af næste nummer.

I går kom der en masse papkasser med dugfriske numre af Døvebladet til receptionen. Det betyder med andre ord, at det nyeste nummer af Døvebladet er på gaden. Derfor må der være lidt august-læsning på vej til Jer læsere. Med en meget menneskelig vinkel på denne gang. Jeg håber at I kan se, at der også er blevet shinet lidt op på layout’en.

Kommentarer omkring Døvebladet modtages meget gerne. Jeg bliver så glad for feedback, også selv om det er klager. Mm, fordi man jo hele tiden skal udvikle bladet. Døvebladet er Jeres blad. Og det er vigtigt for mig at Døvebladet rammer noget i læserne.

Hvad fangede Jer især? Hvad savner I at læse om i bladet?