SIG DIN MENING!


Arkiv for januar 2008

Hvem siger døve ikke er lækre?

tirsdag, 29. januar 2008

 missdeafworld2007_all2.jpg

Det er ikke noget vi har tradition for her i Danmark, hvor man jo allerhelst ikke skal tro for meget om sig selv - men rundt omkring i Europa og i resten af verden afholder døve glad og gerne Miss Deaf konkurrencer.

Vi hører fra tid til anden om konkurrencer i Østeuropa. Og der findes endda en Miss Deaf World konkurrence. Se selv her: www.missdeafworld.com

Og vores naboland mod syd afholder en konkurrence, som løber af stablen til august.

Tjek selv: Germany’s Next Deaf Model.

Der står ikke så meget på sitet. Men hende den semi-irriterende vært er i sig selv underholdning nok … og faktisk synes jeg personligt ikke, at tysk tegnsprog er så voldsomt svært at aflæse.

Der er, som I ser, nok intet til hinder for at unge, døve danske piger med modeldrømme kan drage udlands for at blive set der. Hvis nogen drister sig afsted, vil Døvebladet gerne høre om det :-)

Bare fordi jeg er døv, er jeg ikke dum

mandag, 28. januar 2008

På forsiden af Post Danmarks reklame-omdelte omslag “Med Rundt” kan man i dag læse en historie om Mürüvvet, der er døv og fra Tyrkiet. Hun fortæller blandt andet om at være opvokset i Tyrkiet som døv, og hvordan det var at komme til Danmark.

Som en sjov og sød sidehistorie fortæller hun også, hvordan det er populært at være døv hos Post Danmark, hvor hun er ansat. Om at 30 af kollegerne lige har været på tegnsprogskursus.

Dejligt at endelig se en positiv og interessant historie om døve i medierne. Mürüvvet er også repræsenteret i DHs (Dansk Handicapforbunds) flotte web kampagne “Udnyt Potentialet” - der sætter fokus på det oversete potentiale på arbejdsmarkedet.

Se/læs historien om Mürüvvet på sitet (omend det er noget ærgerligt, at de ikke har spurgt hende direkte, men en kollega) - lige her.

Pepsi og døve

mandag, 28. januar 2008

Der er snart SuperBowl 2008 i USA.

Her er der blevet lavet en Pepsi-reklame, der er baseret på en velkendt joke i døveverdenen. Hvem kender den ikke - tjek selv:

Seminar om døve og arbejdsmarkedet

onsdag, 23. januar 2008

Skriver fra Castberggaard. I disse dage er der Nordisk Arbejdsmarkedsseminar - arrangeret i samarbejde mellem DDL, Center for Døve og Castberggaard. Jeg er her sammen med en fotograf for at få taget billeder i forbindelse med næste måneds tema-nummer til Døvebladet.

foto-91.jpg

Det her er et seminar, der tager vigtige emner op. Noget af det, der er hovedemnet i disse dage, er hvorfor halvdelen af landets døve står udenfor arbejdsmarkedet. Situationen er stort set ens i de nordiske lande. Noget, der er mine personlige formodninger her på allerførste dag. I Norge er der ingen tilsvarende undersøgelser, men man skyder på at det også er 50-50.

Noget særligt ved os danske døve er, at vi måske er lidt bedre til at erkende de “barske realiteter” i forhold til vores nabolande. Om det er rigtigt, må vise sig. Vi tør godt at pege fingre ad hvad der er i vejen - måske - i hvert fald mere i dag i forhold til før, især nu hvor vi har en aktuel undersøgelse at læne os op ad.

Integrationen har sine svagheder. Noget er grueligt galt, når halvdelen af landets døve ikke har arbejde. Det er ikke lovgivningen der fejler, siger Anne Vikkelsø, jurist og dagens første oplægsholder. Integration er noget, vi arbejder meget for disse år. Det modsatte af integration er diskrimination, og det er noget vi slet ikke kan lide i vores velfærdssamfund.

Men hvorfor virker integration ikke altid? Dette spørgsmål står åbent, og disse dages seminar er ikke nok, hvis målet er at finde problemløsninger. Der skal nye initiativer, undersøgelser og projekter til. Og det er netop det, der er formålet med dette her seminar. Desværre bliver jeg her kun i dag - men der skal helt sikkert følges op på arbejdsmarkedsområdet i Døvebladet.

Lær at sætte pris på døves kultur

mandag, 21. januar 2008

Omend det er på engelsk - tror jeg, at mange hørende kunne få nytte af dette her link til et amerikansk website. Lidt hjælp til selvhjælp - et femtrinsprogram hvor du kan lære at værdsætte døve. Jeg sakser lige indledningen, som vi dog ikke lige har fået oversat til dansk - så jeg sætter min lid til at I ikke har noget imod at det står på engelsk:

 In recent years, the American public has become more aware of the deaf and of deaf culture. Many people are interested in learning sign language and are beginning to realize that deaf people have a rich and vibrant culture that is uniquely their own. Learning to appreciate deaf culture can give you insight into a fascinating group of people.

Link til de 5 trin: HOW TO APPRECIATE DEAF CULTURE

Tak til min kollega Pernille for linket :-)

Hvor mange får Døvebladet?

mandag, 21. januar 2008

I weekenden kiggede jeg, på privat basis, forbi til en fest på en bar i Odsense - arrangeret af DAN, efter at de havde afholdt et indefodbolds-nytårsstævne. Det var ret sjovt at se, at der var så mange døve mennesker, jeg ikke kendte. Folk fra Fyn og fra Jylland. Folk i alle mulige aldre. Især af hankøn. Sport binder virkelig folk sammen og kan “opfange” ellers forsvundne personer.

I døveverdenen er det meget sådan, fornemmer jeg, at der er dem, der interesserer sig for det døvepolitiske (med tilknytning til DDL) og så er der dem, der interesserer sig for døveidrætten (med tilknytning til DDI) - og så er det alle de andre, som passer deres liv uden den store indblanding i noget som helst.

Tidligere var Døveidræt og Døvebladet samlet i et blad. I 1999 gik de to sektioner dog hvert til sit. I dag bliver der udgivet to blade. Personligt får jeg kun Døvebladet, da jeg er medlem af DDL. Og omvendt er der nok mange, der får Døveidræt, men ikke Døvebladet.

Mange unge døve får ikke Døvebladet - det gør deres forældre derimod. Fordi de har været medlemmer af Bonaventura. Men så straks børnene flytter hjemmefra, får de ikke Døvebladet ind af brevsprækken. Unge københavnere, der er medlemmer af Ungdomsklubben Absalon får Døvebladet, fordi de per automatik også er medlemmer af Tegnsprogsforeningen 1866. Men hvis man ellers bor i provinsen - så er der nok ikke så mange, der får bladet.

Det er min fornemmelse, at hvis man får Døvebladet, så læser man det. Fordi man gerne vil følge med og læse historier man kan identificere sig med. Måske læser man ikke bladet fra ende til anden, men der vil altid være noget, der fænger. Døvebladet er ikke overvejende politisk - Døvebladet skal også afspejle livet for døve i Danmark og resten af verden. Døvebladet skal skrive om det, der rører sig for døve. Døvebladet er det eneste større trykte medie for døve, der bevæger sig så bredt. Der findes så mange andre medier, men ikke nogle, der har så specifik fokus på døvekulturen som Døvebladet.

Det er min fornemmelse, at mange flere kunne få Døvebladet. Derfor er en af vores storstilede planer, at der skal sættes kræfter ind på at gøre Døvebladet (og dermed et medlemskab af DDL) mere tilgængeligt - nemmere at tegne abonnement/medlemsskab.

Hvad synes I?

Døveverdenen ufrivilligt på skrump?

fredag, 18. januar 2008

Lige nu har jeg arbejde. Et meget spændende og udfordrende arbejde som redaktør af Døvebladet. Gennem mit arbejde ser jeg meget, hører mange historier og møder mange skæbner. Jeg lægger mærke til ting. 

En af de ting jeg har bidt mærke i er: Har jeg det her arbejde om 10 år? 5 år? 3 år? Har mine kolleger her på DDL samme funktioner i fremtiden? Hvem ryger først? Det er i dag næsten ikke til at opstøve døve børn. Det rammer hele døveverdenen meget hårdt.

Her forleden så jeg et program hos Døvefilm - hvor nogle døve børn pludrede løs. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hvor dælen har de fundet de børn henne? I en eller anden mystisk tidslomme? Til frokosten i dag fortalte en hørende kollega mig, at lige præcis de samme tanker poppede op i hendes hoved, da hun så programmet.

Lige netop den spændende snak vi havde, os 4-5 kolleger rundt om frokostbordet, har inspireret til denne blog.

Det at der ikke kommer flere nye børn er ved at æde hele den velkendte døveskole-struktur op indefra. Færre døve børn i skolerne betyder færre døve lærere. De lærere, der først ryger, er de døve, de senest tilkomne og dem med korteste uddannelser. Det er fakta, at døve døvelærere fyres. Det har vi skrevet om i Døvebladet.

Fremover kommer der endnu flere fyringer på skolerne. For børnene kommer ikke længere. Og flere lærere vil sandsynligvis også frivilligt vælge at gå. Men hvor skal de gå hen? I næste nummer har vi en historie om en af de første, der valgte at gå, inden korthuset væltede.KC er også på skrump. Der kommer forandringer i tilskud fra det offentlige, og det har KC kunnet mærke. Hvornår vil DDL kunne mærke disse forandringer i tilskud?

Castberggaards arbejdsmarkedsundersøgelse har dokumenteret, at 52% af den arbejdsduelige gruppe af døve står udenfor arbejdsmarkedet i dag. Hvordan vil det gå i fremtiden?

De arbejdspladser indenfor døveverdenen der eksisterer har altid kunnet tilbyde et miljø, hvor tegnsprog var anerkendt på lige fod med talesprog. Nu ser vi desværre de første tegn på at døve arbejdspladser så småt begynder at skrumpe ind og de ansatte må finde nye veje.

Indtil videre har jeg mit arbejde her på Døvebladet i fred. Heldigvis. Og der er nok at skrive om - og mon ikke jeg gør det?

CI-konflikt godt stof i medierne - men ikke for dem, der har det inde på livet

torsdag, 17. januar 2008

Vi i informations-teamet hos DDL får jævnligt henvendelser fra journalister, der vil skrive om forskellige ting omkring døve. I løbet af de senere år har fokus meget været omkring CI. En mediefokus, som desværre ikke altid har været til nogens fordel.

To journaliststuderende fra Syddansk Universitet har lige afleveret en eksamensopgave:

Konflikt i døveverdenen

Teknologi, der kan gøre de døve hørende, har trukket fronterne op mellem de døve og de hørende.

Se TV-indslaget her.

De har lavet et kortere TV-indslag, hvor de har vinklet en “sprængfarlig” historie, der handler om at der er kold front mellem døve forældre med døve børn og hørende forældre, der har valgt at give deres døve børn et “hørende” liv via. CI.

Sådan kan man se på indslaget. Som en konflikt mellem en døv far, der vil have, at hans døve børn får samme betingelser som ham. Og en hørende mor, der vil have, at hendes CI-opererede-tidligere-døve-søn får samme betingelser som hende.

Det er en konflikt, der er smertelig, og begge parter er dybt berørte af sagen. Journalister arbejder som sagt sådan, at de skal have markeret to parters meget forskellige syn på en sag. Og det har de gjort her.

Som partskilde er DDL så blevet interviewet. Som en organisation, der støtter op om tegnsprog. De to journaliststuderende forsøgte også at få fat i Gentofte Hospital, som repræsenterer den modsatte part; dem, der mener, at CI børn ikke skal have tegnsprog. Her blev vi oplyst om, at Gentofte Hospital ikke ønskede at medvirke, så længe døve var med. Jeg gentager: Så længe døve var med?

Hvordan kan et hospital, der har specialiseret sig i at operere døve børn, sådan nægte at have noget med en anerkendt organisation for døve at gøre? Det er svært at forstå. Men grunden er sandsynligvis, at Gentofte Hospital, ligesom så mange andre, har store vanskeligheder omkring at skelne mellem Danske Døves Landsforbunds politiske arbejde og enkeltpersoners holdninger.

Der har været døve, der i løbet af de senere år har markeret sig stærkt i den yderst følsomme debat omkring CI. Problemet er, at man meget nemt og fejlagtigt kan komme til at tro, at enkeltpersoners holdninger er udtryk for landsforbundets holdninger.

Det er utrolig vigtigt for Danske Døves Landsforbund at markere, at enkeltpersoners holdninger ikke er lig med landsforbundets.

DDL er en åben organisation, der ønsker at samarbejde, til alles bedste. DDL anerkender teknologien og dens muligheder. Men DDL ønsker at have sat fokus på vigtigheden af tegnsprog for døve - med og uden CI. Man kan ikke ignorere at børn med CI stadig ikke er hørende. Man kan ikke bare afskrive dialog med Danske Døves Landsforbund. DDL ønsker en saglig debat og retten til frie valgmuligheder for forældrene og de bedste løsninger for alle.

Som Asger Bergmann, formand for Danske Døves Landsforbund siger :

At Gentofte kun vil medvirke, hvis der ikke er døve med i indslaget er aldeles uhørt! Det svarer til, at regeringen kun vil medvirke i et interview, hvis oppositionen ikke er med.

Tomas Kolds udtalelse må stå for hans egen regning. Vi forstår godt, at Tomas er både vred og frustreret, men det er vigtigt at understrege, at han taler på sin egen vegne. DDL tager skarpt afstand fra den usmagelige sammenligning med Hitlers udryddelse af jøderne.

DDL er ved at lægge sidste hånd på et notat, der kommer med klare udmeldinger om DDL’s holdning til C.I. Notatet vil blive offentliggjort på hjemmesiden og kan blive et diskussionspapir på det kommende landsmøde i april.

Tema: Uddannelse

tirsdag, 8. januar 2008

Det kribler i mine fingre. Længe har det været et af mine store ønsker at skrive om døve og uddannelse. Også fordi jeg har været studerende på Københavns Universitet inden jeg startede på Døvebladet. Jeg personligt har prøvet det meste af hvad folk taler om. Ja, det er hårdt. Og ensomt. At have tegnsprogstolk er både en gave og en forbandelse. Men det faglige gav mig en udfordring som jeg aldrig før havde fået.

Det bliver så til februar-nummeret at der kommer et uddannelses-tema i Døvebladet, og hvis jeg må sige det, så bliver det rigtig godt.

Der kommer et interview med DDU om deres arbejde for unge studerende, jeg har indsamlet forskellige historier fra døve studerende, vi møder 17-årige Viktor, en af de første CI-børn i Danmark, som i dag går i 1.g, vi kommer ind på livslang læring og efteruddannelse - og der er mere på bedding.

Der bliver masser af nære historier, og det er mit mål, at læserne skal kunne nikke genkendende til tingene - og måske finde motivation og inspiration i artiklerne.

Sådan gennemgående fornemmer jeg, at:

Flere unge døve end før starter på en uddannelse

- det skyldes at der er tegnsprogstolke nok til alle
- samfundet stiller højere krav til unges uddannelse
- unge døve er meget mere bevidste om deres muligheder
- unge døve har stor gavn af internet, mobil etc.

MEN ikke flere gennemfører i forhold til før i tiden, mange unge døve har svært ved det, fordi:

- de er ikke blevet tilstrækkelig forberedt til det hørende samfund
- tolkningen ikke altid er optimal (besværlig bookingsystem, fejl mv.)
- det kan være svært med de faglige krav
- døve studerende føler sig meget alene og isolerede
- mange hørende ved ikke nok om døve

Der er både positive og negative sider ved hele uddannelsesområdet, og vi har taget fat på nogle af de vigtigste områder. Langtfra alle, dog. Der er meget mere at sætte fokus på, så det bliver ikke sidste gang, at vi ser til uddannelsesområdet i Døvebladet.

Et af de andre vigtige temaer vi skal sætte fokus på fremover bliver arbejdsmarkedet. Her har vi en masse tal og statistik fra Castberggaards store arbejdsmarkedsundersøgelse fra 2006. Bag disse kolde facts gemmer der sig en masse personshistorier:

Hvordan er det fra uddannelse til arbejdsmarked?
Efteruddannelse?
Hvorfor er der så få døve på arbejdsmarkedet?
Hvorfor er det svært for døve at få et arbejde?
Hvorfor er der så mange døve, der gang på gang får afslag, og hvordan påvirker det psykisk?
Hvordan er det at blive presset til at skifte arbejde/uddannelsesretning?

Februarnummeret er ude mellem den 4-5. februar. Men vi på redaktionen er lige her ved tasterne!

Debat: En menneskealder uden tegnsprog

onsdag, 2. januar 2008

Fra hun var 27 år til hun var 68 år gammel var døve Margrethe Hansen indlagt på Middelfart Sindssygehospital - helt uden tegnsprog eller kontakt til sin døve familie.

 Sådan indledes artiklen En menneskealder uden tegnsprog i Døvebladet 10/10 (december 2007)

Det var sådan tidligere i tiden, at mange af dem, der ikke passede ind i samfundet, blev anbragt på Middelfart, udtaler Margrethes tidligere plejer.

Gennem tiderne har man altid været usikker på hvad der var bedst for de døve, der ikke kunne tale for sig, og mange døve har stiltiende måttet lide under dårlige forhold. Dette var Margrethe Hansen et eksempel på.

I dag varetager Center for Døve mange af de døvepsykiatriske tilbud og tilbud til døve med flere handicap. Med artiklen i baghovedet kunne man så måske spørge sig selv, hvordan det står til i dag.

Hvordan har døve med ekstra behov det? Er der mange ældre døve, der har lidt skade af forkert “diagnose” og behandling - for ikke at tale om dem, der ikke har fået noget ordentligt tegnsprogsmiljø?

Har du en mening herom?



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).