Så er der gang i redaktionen igen efter tre dejlige lange ugers sommerferie. Det er varmt udenfor og vi er nogen, der overvejer, om ikke vi burde have placeret ferien nu. Men nu er der jo et blad der skal udkomme, så ferien må vente. Og hvad skal septembernummerets tema så handle om? Ja, det er et spørgsmål, der får lov til at svæve i luften et øjeblik. Jeg sidder her og tænker så det knager:
Hvad sker der i døveverdenen lige nu?
Jeg har været på ferie i tre uger. Så jeg er lidt ude af føling med døveverdenen. Men jeg kunne også spørge mig selv: Hvad er døveverdenen? Er det her i København hvor der er flest døve? Eller er døveverdenen de forskellige arrangementer for døve, der her i sommeren er blevet afholdt? Er det døveskolerne, døveforeningerne eller vennekredsene? Hvad skal man sortere efter?
Jeg vil lige brainstorme lidt omkring hvad jeg ved. Der har været rigtig mange arrangementer for unge denne sommer. Blandt andet har der været Nordisk Ungdomslejr i Sønderjylland. Der er forskellige internationale arrangementer for unge døve rundt omkring i Europa, blandt andet EUDY Camp i Beograd, Serbien. Om der har været flere arrangementer end normalt denne sommer ved jeg ikke. Holdt man også mange arrangementer for 10, 20, 30 år siden, eller var man dengang mere lokalt forankrede i døveforeningerne?
Jeg synes at have hørt at Tegnsprogshusets nye storkøkkenprojekt er ved at komme i gang. Og projektet skulle tilsyneladende være udmundet i et storkøkken/cateringsfirma ved navn Allehånde. Et poetisk klingende navn, når man tænker på, at det kombinerer navnet på et krydderi med betegnelsen for hænder som symbol for tegnsprog. De har ikke just været informative med hvad de har gang i, men jeg kunne forestille mig, at en af deres visioner er at få ansat døve i projektet. Altså skabe flere arbejdspladser for døve.
Og hvad arbejdspladser angår, her kunne man snakke om tegnsprogsmiljø, hvor mange døve og hørende der er ansat på de forskellige arbejdspladser, ansættelsespolitik, holdninger blandt kolleger, karrieremuligheder.
Og nye arbejdspladser i døveverdenen er faktisk ret tiltrængt i øjeblikket.
For noget af det andet store, der summer rundt omkring er, at mange af de gode arbejdspladser i døveverdenen forsvinder med lynets hast. Døveskolerne skrumper ind, døve lærere er ikke længere et aktiv for døveskolerne (fordi de nye døve børn tilsyneladende har andre behov) – derfor er der flere dygtige og veluddannede døve der mister deres gode jobs. Stadig flere døve må “kæmpe” om stadig færre jobs. Fordi de gerne vil have arbejdspladser med tegnsprogsmiljø. Det er en af de dårlige ting ved døveverdenen lige nu.
Men der er også gode ting. Der summer af initiativ rundt omkring. Men vi ser stadig flere tage initiativ til at prøve nye veje, tage nye uddannelser, starte noget selvstændigt op eller arrangere noget spændende. Døves Dag den sidste lørdag i september er (forhåbentlig) blevet genoplivet i Danmark. Mange døve mødes med hinanden i nye rammer, som ikke nødvendigvis hedder døveforeninger. Unge netværker i stor stil via Facebook, mødes med hinanden og så videre.
Døves Nordiske Råd har snakket om, at der er noget nyt under omsejling - eller har været det længe. Identitetet som døv er en svævende størrelse. Unge døve har det godt. Uddannelse, tolkning, accept af dem som mennesker er nogenlunde på plads - selvfølgelig er alt ikke gnidningsfrit, men døve har det faktisk godt og har mange muligheder. Det vil jeg i hvert fald gerne påstå. Men hvad betyder døveidentitet så? Og har den været under forandring?
Og så er det de endnu yngre medlemmer af døveverdenen. En meget omdiskuteret gruppe, i hvert fald blandt nogle døve. Andre døve er ikke interesserede i at bekymre sig for døve børn med CI, nu hvor indflydelsen fra døve voksne alligevel er ekstremt minimal. Men ikke desto mindre kan døveverdenen ikke komme udenom CI, hvadenten man vil det eller ej.
Den teknologiske udvikling kombineret med døveverdenen startede allerede tilbage i 50′erne, hvor de første høreapparater slog gennem, til i dags meget mere moderne CI apparater. Men måske vil man om 15 år klaske sig på lårene af grin over kvaliteten af det CI, der findes i dag.
På det personlige plan mener min hørende kæreste (mange unge døve indgår i højere grad forhold med hørende) at teknologien vil komme til at give døve den fulde mulighed for at blive hørende, eller endda superhørende (og med det mener jeg uden ekstra specialpædagogiske krumspring) Faktisk sagde min føromtalte kæreste, at han mente, at der max vil gå 20 år endnu, og så var den sag på plads, og jeg var hørende. Interessant tankegang, som jo kunne være værd at undersøge nærmere. Tror vi på det, og hvor interesserede er vi døve i at blive hørende?
I forlængelse heraf kunne det også være spændende at finde ud af hvad man pusler med på døve/hørehæmmedes vegne i den teknologiske og medicinske verden? Her kunne man komme ind på det, der hedder stamcelleforskning, genteknologi, måske nanoteknologi og alt andet godt fra den kant.
Der er en million forskellige emner, man kunne tænke sig, blev taget op. Ovenstående betragtninger er mine egne, dem, jeg personligt synes er mest spændende. Og jeg vil vædde på at jeg i mine causerier har glemt rigtig mange hjørner og krinkelkroge i døveverdenen, og her må I meget gerne supplere med hvad I har af viden. Der er jo også tolkeområdet, som lige nu er under intensiv politisk og lobbyistisk forhandling.
Ordet er frit!