- Jeg tror du ikke længere er døv om maksimum 20 år, fik jeg at vide for ikke så længe siden. Ordene kom fra min nye kæreste, som er hørende.
Min første reaktion var at tale ham til fornuft gennem et længere foredrag om døve og døvekultur og de historiske aspekter, der gør, at vi døve sjældent føler behov for at blive repareret på. At det faktisk virker provokerende på mange af os, at man mener, at vi skal lappes på. Når vi nu føler os ganske sunde, raske og ikke mindst normale.
Men hans ord fik mig også til at studse. Undren er altid et godt udgangspunkt for journalistisk arbejde. Kan det passe, at stærke kræfter gør en indsats for at gøre døve hørende – på en mere naturlig måde end hvad man hidtil har set? Genetik, stamcelleforskning, nanoteknologi. Tænk, hvis man rent faktisk kunne få 100% funktionel hørelse ved hjælp af et avanceret indgreb? Jeg ved ærligt talt ikke noget om dette bioteknologiske/medicinske område - har kun hørt gisninger herom. Men er der noget om snakken, måske ikke nu, men om en række år ud i fremtiden?
Mange døve har leget med tanken: Hvis du fik en pille, der gjorde dig hørende, ville du så tage den? Ville du?
Døvebladets næste tema, til septembernummeret, skal gå nærmere ind på spørgsmålet: Hvad gør man for at kurere døvhed – er det den endelige Endlösung vi ser komme mod døvheden? Og hvad synes vi døve selv? Vi har jo gennem tiderne set rigtig mange forskellige forsøg på at kurere døvhed.
Det er nemlig den medicinske verdens ultimative drøm at finde kuren mod døvhed. Men vil vi kureres? Er vores protester rettet mod det samfundssyn, der er på døve - at vi er nogle, der skal hjælpes og kureres?
Men hvis det nu rent faktisk virker?
Temaet om genteknologi/stamcelleforskning/eventuelt nanoteknologi kan være provokerende eller oplysende. Det vil jeg lade jer om at vurdere.
Ser meget gerne at vi får startet en spændende debat her!
