Håndjern på døve krænker rettigheder
Døve kommunikerer med hænderne, fordi deres modersmål er tegnsprog. Alligevel blev de fire unge døve, der 1. marts kl. 22.01 blev anholdt for uroligheder på Nyborgsskolens kollegium lagt i håndjern. Martin Tranemose, som er døv og tegnsprogsafhængig, havde derfor ingen muligheder for at kommunikere med politiet under hele forløbet. Derudover blev han heller ikke oplyst om sine rettigheder, hverken på stedet – eller senere. Heller ikke i løbet af de seks timer han sad på Odense Politistation, fik han at vide, hvorfor han var anholdt, hvor længe han var anholdt eller fik mulighed for selv at udtale sig til politiet. Der var nemlig ingen tolk til stede eller nogen kommunikation på hans modersmål – tegnsprog.
Det samme som at lukke et hørende menneskes mund med tapeDanske Døves Landsforbund og Danske Døves Ungdomsforbund er rystede over forløbet, som de vurderer er krænkende for de unge døve, og de mener, at det er kan være en overtrædelse af § 758, stk. 2 og §792e Retsplejelovens kapitel 69:
Døve er i oprør”DDL vil ikke forholde sig til detaljerne i den konkrete sag omkring anholdelserne, men den rejser et par principielle overvejelser, som vi bliver nødt til at tage alvorligt omkring anholdelser af personer med særlige handicaps. Vi er dybt rystede over, at de unge døves kommunikationsudfordringer ikke blev håndteret bedre. At lægge et døv menneskes hænder i håndjern bag ryggen, er det samme som at lukke hørendes munde med tape. Det er meget krænkende og ubehageligt indgreb – og nu må vi råbe op,” siger en vred landsformand Asger Bergmann, Danske Døves Landsforbund.
Håndjern med omtankeI Retsplejelovens § 792 e, står der, ”Legemsindgreb må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.”
Danske Døves Landsforbund har forståelse for, at der kan være behov for at lægge døve i håndjern – men mener, at det bør overvejes nøje – og i givet fald gøres foran kroppen, så døve stadig har mulighed for at bruge tegnsprog.
Uroligheder på Nyborgskolen er ikke nyeUrolighederne på Nyborgskolen er desværre ikke nye. De har været kendt i flere år. De unge mener ikke, at ledelsen lytter til deres problemer – og de savner voksne rollemodeller, der har tegnsprog som modersmål. Når døve ikke mødes med tegnsprog, så føler de sig nemlig ikke taget alvorligt – eller set som ”hele mennesker”. Det er som at møde en mur, siger mange unge døve.
Formand Mette Overgaard fra Danske Døves Ungdomsforbund siger:
”Der har været problemer længe på skolen. Senest i december 2008 lavede de unge en webavis, hvor de skrev et opråb om, at de manglede tegnsprogskompetencer blandt pædagoger og ledelse. Det store fokus i omverdenen om, at alle med høretab skal kunne tale giver stort pres på døve og hørehæmmede unge. De prøver at tilfredsstille omverdenen, men bliver frustrerede,” siger hun.
Ansatte med tegnsprog som modersmål er underprioriteretI ledelsen er 0 ud af 6 døve, blandt lærerne er kun 5 ud af 29 døve – og blandt pædagoger er kun 4 ud af 25 døve:
Både DDL og DDU tager afstand fra vold og hærværk som løsning på problemet og er nu gået ind i sagen med en henvendelse til Nyborgskolens ledelse om at indgå i dialog snarest omkring udfordringerne på skolen.
Pressekontakt:Kommunikationsansvarlig, Danske Døves Landsforbund, Birgitte Oppermann, mobil: 21268904
