SIG DIN MENING!


Et liv på hørendes præmisser?

I Døvebladets novembernummer har Pernille skrevet en artikel baseret på et oplæg om Castberggård-syndromet.

I oplægget blev bl.a. sagt, at der - på grund af opvækstvilkår og samfundets indretning - er tendenser blandt døve til, at døve føler, de skal indrette livet på hørendes præmisser.

At døve gennem deres opvækst er blevet præget til at tænke, at døvhed er noget negativt..

Det betyder bl.a., at nogle døve føler, at de er underdanige i forhold til hørende.

Fx., at de ukritisk er enige med hørende, er tilbøjelig til at bede hørende om hjælp - eller fx vil vise, at de kan klare sig uden tolk.

DDL har diskuteret dette indgående på en personaledag. Hvad er din mening??

4 svar til “Et liv på hørendes præmisser?”

  1. Klejs siger:

    Vi er en minioritetsgruppe i et majoritetssamfund. Så det er klart at meget af vores levevis er på hørendes præmisser.

    Jeg klarer mig dagligt uden tolk i mindre situationer, såsom kommunikation med dagplejen, når sønnen skal afleveres/hentes. Når jeg skal kommunikere med kassedamen. Når jeg skal hos frisøren. Når jeg køber tøj. Det mener jeg så ikke at det er et tegn på CBG-syndromet eller at jeg vil vise at jeg kan klare mig uden tolk.

    Herregud, så skulle jeg bruge tolk hver eneste dag! Jeg VIL have tolk til de mere alvorligere ting eller ting der er vigtig at fordybe sig i end bare overfladisk kommunikation. Snak med banken/forsikring/forældresamtale/foredrag osv.

    Personligt synes jeg ikke at jeg er ukritisk når jeg er sammen med hørende, hverken til daglig eller blandt mine hørende kollegaer. Måske fordi jeg ved hvad jeg står ind for og kan?

    Mine forældre opdrog til til at tænke at jeg er mindst lige så god som alle andre.

    Det er måske janteloven der trykker, når nogle døve føler sig underdanige i fht. hørende?

  2. Claus Jul Larsen siger:

    Jeg kan også genkende mig selv i hvad Klejs siger. Vi lever en stor del af livet på hørendes præmisser. Netop fordi vi er en minoritetsgruppe. Sådan er det bare.

    Jeg vil så gerne kunne kommunikere “flydende” og ikke via papir/blyant og mundaflæsning. Men er også selv realistisk og må bare gøre den bedste ud af situationen med kommunikationen. Træls ja, men det er en del af vores liv som døv.

    Dog har jeg den holdning, at hvis en hørende på arbejdspladsen er ramt af den velkendte symptom “Døvstivhed” så er det ikke mit problem. Jeg vil gerne hjælpe personen med at informere om hvordan man kommunikerer med mig og så er det op til personen om han kan klare det. Jeg har kun et kommunikationshandicap og det kan virke voldsomt hos nogle hørende som ikke har kommunikeret med døve før.

    Jeg gider ikke at have tolk ved mig fulltime. Der vil min stolthed om at være selvstændig lide et knæk. Det har jeg nu ikke brug for, når jeg klarer mig fint med chat, mail mv.

    I relation til CBG-syndromet så handler det om at se majoritetssamfundet med realistiske briller. Hvad kan man gøre for at kunne tilpasse samfundet? Det er vel det der handler om. Men vi har også vores rettigheder som handicappede i henhold til handicapkonventionen og derfor ikke skal udstødes fra majoritetssamfundet.

  3. Lotte Andersen siger:

    Jeg er enig med både Klejs og Claus jul -

    Jeg kan ikke rigtig gøre mig klog på CBG-syndromet, for det er lige før jeg mener at det er mere som de har ,,deafpower,, er som har CBG-syndromet.

    Jeg synes selv at det er en ,,gave,, at jeg er døve, men også en gave at jeg kunne færdes både i døve og hørende verden, ikke normaltvis at jeg kan kommunikere fyldende med hørende heletiden, men nok til at jeg kan nogenlunde forstå mig både på ,,talende/mundaflæse,, eller på papir/kuglepen.
    Samtidigt nyder jeg at være totalt døve når jeg er sammen med venner/bekendter som er døve/hørehæmmet.

    Man kan ikke være så sævnsyner (staves) heletiden, desværre sådan er verden ikke altid skuret sammen lige nu i år 00 eller de næsten 10 ;o).

  4. Tomas Kold Erlandsen siger:

    Hej

    Castberggaard er en konsekvens af påvirkning af audisme. Det handler ikke om hvad man går og laver til hverdag.

    Hvis vi tager en andre situationer op og sammenligner det med det konsekvens der bliver af en skade.

    1. En lille pige bliver som barn voldtaget af en mand med skäg. Pigen bliver påvirketog får angst for mänd med skäg. Trods for at det ikke er tale om alle mänd med skäg som begår voldtägt.

    2. Når en hest falder i isen ved en sö, bliver hesten märket for livet med angst for is. Trods for at der også findes isdäkkede söer som vil holde til.

    Det vil sige at cbg.syndrome er en konsekvens af audisme. Så derfor har man ikke väret udsat for audisme får man ikke cbg.syndrome.

    Audisme vil jo väre helt ligegyldigt, hvis det ikke gör skade på noget. Racisme vil väre ligegyldigt hvis det ikke gav noget konselvensk, som f.eks. Uncle Toms Syndrome.

    Tomas

Skriv en kommentar



Danske Døves Landsforbund
Snaregade 12, 1. sal
1205 København K
Telefon: 35 24 09 10
Teksttelefon: 35 24 09 15
Fax: 35 24 09 20
E-mail: ddl@deaf.dk
SIG DIN MENING! er stolt af at køre WordPress
Indlæg (RSS) og Kommentarer (RSS).